United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !


"De har ofte forsikret Kejseren om Deres Venskab," sagde jeg. "Nu er Tiden kommen, hvor dette Venskab skal staa sin Prøve. Saafremt De staar fast, vil han belønne Dem, som kun han kan belønne. Det er en let Sag for ham at forvandle en Prins til en Konge og at gøre et Land stort og mægtigt.

Min Ledsager lo paa en Maade, som jeg fandt generende. "Maa jeg spørge, hvad De har i Sinde at gøre, saafremt De finder alle disse Landsbyer fulde af Prøjsere?" spurgte han. "Jeg følger min Ordre." "Saa bliver De blot slaaet ihjel." "Meget muligt." Han lo igen, denne Gang saa udfordrende, at jeg greb til mit Sværdhæfte.

"Naa," sagde han i sin haarde, kommanderende Tone, "hvad har De at melde?" Jeg tror, at saafremt han var bleven staaende tavs endnu et Minut, vilde jeg være bleven gal. Men netop denne korte militære Ordre var tilstrækkelig til at bringe mig til mig selv. Død eller levende nu stod Kejseren foran mig og forlangte min Rapport. Jeg gjorde øjeblikkelig Honnør.

I stærkere Bølgegang vrider Baaden sig ganske efter Søernes Pres, men taaler dog meget, da intet er fastnaglet, men sammenbundet saaledes, at det kan give efter uden at brydes. I Reglen medfører man paa længere Konebaadsrejser et Stykke Spæk, der anvendes som foreløbig Prop, saafremt der skulde gaa Hul. Vi roede fra Ø til Ø og samlede Terneæg til Middagsmad.

Saafremt jeg ikke hører fra Dem i Aften, hvornaar vil De saa have, at jeg skal se ind til Dem i Morgen?" "Det skal jeg lade Dem vide før Frokost. De er da ikke bange, vel?" "Ikke Spor." "Og De siger ikke noget til nogen om vor Mission, selv om man skulde prøve paa at tvinge Dem til det." "Nej, det har jeg jo lovet," svarede jeg, idet jeg rejste mig.

For mit eget Vedkommende kunde jeg fremkomme med meget overraskende Oplysninger, saafremt jeg ikke følte mig forpligtet til at tie. Lad mig imidlertid komme til Sagen. Da Kejseren efter Fredslutningen i Tilsit 1807 vendte tilbage til Paris, tilbragte han sin meste Tid sammen med Kejserinden og Hoffet i Fontainebleau. Han stod den Gang paa Højden af sin Magt.

"Jeg har tænkt for meget paa mig selv!" udbrød han, "tilgiv mig, Hr. Gerard! Hvad vil De raade mig til at gøre?" "Godt," sagde jeg, "det er sikkert ikke for vor Sundheds Skyld, at de har lukket os inde bag Ostene. Hensigten er vel at komme os til Livs, om de kan. De stoler sagtens paa, at ingen vil faa Nys om, at vi kom hertil, og at ingen vil finde vort Spor, saafremt vi skulde forsvinde.

Han vilde saa selv blive oppe for straks at kunne tage de fornødne Forholdsregler, saafremt Vinden skulde tage stærkere til. Han lod logge hver halve Time og optegnede hver Gang Instrumentets Angivelse; han stod selv ved Roret og havde ikke Øjnene fra Kompasset.

"Fratelli dell' Ajaccio," mumlede han, "Fratelli dell' Ajaccio." Jeg giver mig ikke ud for at kunne Italiensk og forstod derfor ikke, hvad han mente. Jeg troede, han havde mistet Forstanden, og De vilde have tænkt som jeg, Hr. de Talleyrand, saafremt de havde set hans Øjne. Han læste Brevet, og derefter sad han i over en halv Time uden at røre sig." "Og De?" spurgte Talleyrand.

To Husarer kan altid finde Vin, saafremt der er nogen." Og med et Lys i Haanden gik han ned ad Stentrappen til Køkkenet, hvorfra en Vindeltrappe førte ned i Kælderen. Det var let at se, at Kosakkerne havde været der før os; det fortalte de mange tømte Flasker, der flød omkring os.