United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Ingenting, Fru Schulin slog sin Vifte op: her er saa varmt. Næsten paa en Gang begyndte hun og Marschalinden og Moderen at tale igen, mens alle faldt ind, og de talte om Godserne og Hoffet og Hendes Majestæt Enkedronningen, som desværre var syg. -Hun har Mavepine, sagde Hans Excellence.

Hun støttede et Øjeblik Hovedet i Haanden foran Kaminspejlet, før hun vendte sig og gik. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina blev klædt paa. Hun var i Burgunderrødt med Kniplinger. Klokken halvni tog de høje Herskaber bort til Hoffesten paa det italienske Slot. Hr. og Fru Pöllnitz var for første Gang ved Hoffet.

Maag støttede sig til Karmen og stirrede længe ud. Ellen saa, at han græd paany, og hun sagde: -Her er koldt, lad os gaa ind. -Ja det er koldt. Maag vendte sig og uden at tale vendte de tilbage til Salen og begyndte atter at gaa op og ned. Faderen talte om Billederne, udpegede de enkelte, fortalte deres Historie. Han havde tjent ved Hoffet og han været Rigets Marsk.

Hoffet var for første Gang inde fra Landet for at gaa i Theatret. Hendes Højhed saa i Kikkerten efter kendte Ansigter. Hun havde sat sig tilrette paa den gamle Plads i Logen, halvt bag det Fløjelsforhæng og følte det saa hjemligt rart: Alle Abonnenterne havde deres gamle Pladser i Balkonen nu kunde man da se, ved den nye Krone, som var hængt op under Sommeren.

Hun saá igen for sine Øjne det gamle Marmorbord paa "Bakken" med Konkylierne og Frugtskaalen fra Auktionen efter Hoffet i Horsens og de to Sølvbægre, der var Præmier fra et Par Landbrugsforeninger. -Men vi har nu alligevel ingen hjemmebagte Kager, sagde hun. Karl tog godt til sig af de Kager, der var, og ogsaa af Likøren.

Jeg bukkede og var glad for at komme bort, for jeg hader Hoffet lige saa grundigt, som jeg elsker Lejren. Saa tog jeg hen til min gamle Ven Chaubert, i Rue Miromesnil og laante hans Husaruniform, som passede mig meget godt. Han, Lisette og jeg spiste til Middag i hans Lejlighed, og alle mine udstaaede Farer var glemte.

-Felsenburg-Weisenstein det er dem fra Rhinen. -Hm, saa nu er #hun# ved Hoffet! Og Strikkepindene gik igjen. Til Julen kom Otto Heinrich hjem. Det var Dage.

-Og slet ikke med Preben. Fruen, der blev endnu mere forvirret, sagde: -Ja, det har Du, og pludselig gav hun sig til at tale om Hoffet og Arveprinsessen, som hun sagde, hun havde besøgt igaar: -Hun holder sig tappert, Onkel Hvide. -Hm, sagde Hans Excellence: man behøver ikke at nedstamme fra tretten Konger for at blive gift med en Skørtejæger og holde Husholdningsbog for sin Portner.

Lange fandt nu altid saa ejendommelige Steder ... De havde saamæn bare været i Fredensborg men der havde været rigtig rart der ude ... Man havde altid Slotshaven at sidde i om Dagen. -Og saa gi'er det jo noget Liv med Hoffet derude, sagde hun. Berg mente ogsaa, der var rigtig rart i Fredensborg, han havde boet der en Sommer stille og rart, kun saa solhede Veje, sagde han.

Maria Carolina havde et stort Ceremoniel at gennemgaa og ikke megen Tid til at sørge. Hun havde ogsaa kendt saa lidt til sin Moder. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var allerede gammel i at repræsentere ved Hoffet. Det var hvert Aar de samme Fester. Ballet Nytaarsdag, hvor Hans Højhed Hertugen i Polonæsen førte Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina.