United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men inde hos Lig-Johanne vedblev de at trave ... Hør! Hør! Juliane! Nu er de lige her udenfor! Tramp, Mor, tramp! sagde den lille og satte selv Fødderne i Gulvet, saa at det værkede i hendes magre Knæ. Hun havde forlængst opdaget, at det ikke nyttede at ville tale Moderen til Fornuft; man maatte gaa ind paa hendes Idéer for nogenlunde at beholde Magten over hende: Tramp, tramp! gentog Juliane.
Vogn efter Vogn fyldtes med den akstunge Havre, rullede hjem til Gaarden, blev tømt og kom tilbage igen. Karlene stak Sæden op, Trave efter Trave, og Piger og Koner «rev efter», tavse og travle paa Grund af Herskabets Nærværelse. Men «Herskabet» selv syntes ikke at ænse, hvad der foregik. Langsomt fulgte han Folkene Ageren ned, alt som Arbejdet skred frem.
Nej, sagde Karen energisk og skridtede ud. Vi skal rigtignok se det hele! Nu begyndte man at trave Hingstene. En Mand holdt dem i Hovedtøjet helt oppe ved Munden og løb saa hen over Pladsen ved Siden af Dyret, som krummede Halsen, prustede og dansede, medens Manke og Hale flagrede stolt i Vinden. Det er dog virkelig alligevel kønt at se! sagde Greven, hvis Hesteforstand følte sig tiltalt.
Et Stykke henne ad Landevejen kunde jeg se to Vedetter med deres sorte og hvide Smaaflag, og jeg vidste, at kom jeg blot uhindret forbi dem, vilde jeg være fri. Jeg lod min Pony trave til, medens Violette hele Tiden gned sin Mule op ad mit Knæ og saa op paa mig, som vilde hun spørge mig, om hun havde fortjent at blive skubbet ud af den laadne Dørmaatte, jeg red paa.
Jeg kan huske hendes Bryllup for fem Aar siden. Jeg har ikke set hende senere. Hun var meget høj og tynd, holdt sig skrækkelig foroverbøjet, og Fru Carruthers sagde, at Forsynet havde været meget venligt ved i det hele taget at give hende en Mand. Men da jeg saá Hr. Mackintosh trave ned ad Kirkegulvet med hende, syntes jeg det ikke. En lillebitte lyshaaret Fyr, som naaede hende til Skulderen!
Jeg lod den trave lystigt af Sted, for at den kunde holde Varmen. For mit eget Vedkommende havde jeg for meget at tænke paa til at lægge Mærke til Kulden. Imod Nord og Syd strakte sig de store Sletter, hvor der nu og da saas enlige Klynger af Fyrre- og Lærketræer.
Kom, hun begyndte at gaa, han kommer nok efter os, naar han er blevet ked af at trave ene rundt i Mørket. Han kom ikke. Flere Timer ventede de. Nogle af dem mente nok at have hørt et Skrig, andre kunde intet huske. Saa snart det blev lyst, blev der søgt. Lange Stiger blev lagt ud over de ufarbare Steder. Ingen Fodspor viste, hvor han var gaaet.
Og skal den hele Verden kun være en stor Bog, hvori vi læse om hvad Forfædrene have gjort, medens vi reent glemme, at nu leve vi, og nu er Tiden for os til at handle? Jo, det kunde blive nogle fornøielige Dage, vi skulde tilbringe i Nøddebo formodentlig hele Dagen trave om i Bibliotheket og støve op i gamle Folianter!
Dagens Ord