United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Og han gaar ind paa Ens Idéer, sér du, sagde Berg. Han forstaar , sagde han. Men kan udrette noget med Adolf. Han rejste sig og gik hen over Gulvet: Og véd du, sagde han og slog ud med Haanden: her trængte til at udrettes noget. Her trænger forbandet til, at der blev handlet i dette land.

Hr. von Pöllnitz forstod det ikke; men det #skete#. Hr. von Pöllnitz væltede med Hendes Højhed i Valsen, midt under Lysekronen. -Min Go'e hvad kan man vel vente, naar man danser med Komedianter, sagde Frøken von Hartenstein næste Formiddag ved Kaffen til Mlle Leterrier. Men Hendes Højhed har #Idéer#.... Frøken von Hartenstein tog Himlen til Vidne med et stumt Blik.

Theodor Franz havde altid saa lykkelige Idéer. Han rettede en Takskrivelse til Studenterne, hvori han meddelte, at Charlot Dupont vilde spille til Fordel for de Vandlidte. Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas opsatte Skrivelsen sammen. -Men hvor er de Vandlidte, sagde Hr. de las Foresas. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, der er altid Vandlidte i Ungarn. Hr.

»Nei her raader Moder ude, og De skal ikke troe, at vi Andre faae Lov til at sige Noget her. Det er ellers Skade, for jeg har saa mange udmærkede Ideer, men Mo'er vil ikke følge mine Raad.« »Hvad vilde De da have forandret?« »Hvad jeg vilde have forandret? Kan De ikke see det store gamle Grantræ der? det skulde ryddes, saa vilde der blive en mageløs Udsigt herfra udover Fjorden

Langsomt faldt Taarerne fra hendes Kinder ned paa Tangenterne. -Ja, Ungdommen nuomstunder har mange Ideer, sagde gamle Pastor. Han saa' hen for sig og tænkte paa Agnes. De rejste sig for at gaa og Fru Linde tog Tøj paa i Sovekamret. De to Lys for Spejlet var tændte. Der var saa lyst og hyggeligt med alt det hvide om Sengen og Toiletspejlet.

Men inde hos Lig-Johanne vedblev de at trave ... Hør! Hør! Juliane! Nu er de lige her udenfor! Tramp, Mor, tramp! sagde den lille og satte selv Fødderne i Gulvet, saa at det værkede i hendes magre Knæ. Hun havde forlængst opdaget, at det ikke nyttede at ville tale Moderen til Fornuft; man maatte gaa ind paa hendes Idéer for nogenlunde at beholde Magten over hende: Tramp, tramp! gentog Juliane.

Egenlig en ganske fornuftig Fyr han blinkede beskyttende og, som sagt, han har lært en Del. Moderne Videnskab, forklarede han med en egen Snøften paa Ordene. -Ja sagde Herluf . -Og Sagen er, sagde Lange og spilede Fingrene ud: man maa s'gu vide noget, du ... Hvad ved de andre? At knappe deres egne Bukser ved de, sagde Lange. Men »Ideer« Tak.

Det er maaske, naar det kommer til Stykket, netop den, der har lagt dem de bevingede Ord paa Læben, hvormed de har forløst saa mange af vor Tids store Ideer, og det er i hvert Fald den, der gjør dem til et saare opmuntrende og fornøjelig Folkefærd at leve sammen med. Man siger ogsaa, at Pariserne er egoistiske. Det er sandt, det er de, og det er jo kjedeligt nok.

Vi sige i Almindelighed; thi der gives jo adskillige Undtagelser, som vise, hvorledes det mere dyriske Instinkt hos Slaven har forædlet sig til Skarpsindighed og Intelligens hos den Frie; men de filantropiske Ideer, som man for Negerens Vedkommende bringer med sig fra Europa, faae dog et slemt Stød, naar man i længere Tid betragter Racen i Vestindien.

-Hebraisk aa nei det er bare helt andre Idéer end dem, de 9,999 af 10,000 lever i -Ja det tror jeg. Men jeg vilde vist ikke have levet denne Dag, hvis jeg ikke havde haft min Slægt til Rygstød. Jeg har haft den til at leve Livet med ... Derfor vil jeg ogsaa som Aristokrat ... Men Tante kommer deroppe paa Trappen ... Hun leder vist efter os ... Ellen reiste sig, og Hr. Winsløw fulgte ...