United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Vil De ikke have et godt Glas Mjød, Frederik«, spurgte Andrea Margrethe, »vi sad just og talte om Dem, saa der kunde man da rigtignok sige, at naar man taler om Solen, saa skinner den.« »Tak skal De have«, sagde Corpus Juris, idet han tog mod Glasset og i Mangel af en Stol satte sig op paa Bordet, »saa De talte om mig? Hvad var det da, om jeg maa være saa fri at spørge?«
Da vi kom over i Studereværelset, sagde Præsten, idet han satte Lampen fra sig: »De kan da vel ryge en Pibe Tobak, Nicolai?« Det var min mindste Kunst. »Ja for jeg skulde da vel ikke troe, at De holder mere af en Cigar?« Jo jeg kunde jo rigtignok ikke nægte, at jeg foretrak en Cigar. »Ih fy skam Dem«, sagde Præsten, »saa De hører altsaa ogsaa til disse forfinede unge Herrer, som finde sig for gode til en ærlig Pibe.
»De seer saa eftertænksom ud, Nicolai«, bemærkede Andrea Margrethe, »begynder den store Idee maaskee at komme, den, som skal sætte Liv i hele Selskabet?« »Ja«, tænkte jeg ved mig selv, »det kunde rigtignok være en stor Idee, der kunde sætte Liv i hele Selskabet, om jeg nu kom over og fortalte, at jeg havde forlovet mig med Andrea Margrethe.«
"Det er Arensdorf," svarede denne i sin barbariske tyske Dialekt. "Her bliver jeg i Nat," sagde min unge Ledsager. Og idet han vendte sig om mod Bonden, gentog han sit stadige Spørgsmaal: "Kan De sige mig, hvor Baron Straubenthal bor?" "Det kan jeg rigtignok! Det er ham, der ejer "Mørkets Slot"!" sagde Bonden og pegede hen paa de mørke Mure i den nære Fyrretræsskov.
Jo de havde brændt Gaarden, som han kunde se, det havde ikke været nogen lang Forestilling. Nu var alle de andre henne og gøre Ild op paa Stenerslev. Naar de kom igen, skulde der Spise og Drikke til'en. Manden pegede paa en Dynge Kødvarer og Tønder, der var bleven slæbt ud. Varmen var utaalelig i Nærheden af den gloende Tomt. Var der ingen, der forsvarede sig? spurgte Mikkel. Jo, rigtignok.
Jeg vidste ikke, hvor Tiden var blevet af, da Tjeneren kom op og sagde, at Maden var paa Bordet. Men Etatsraaden var rigtignok ikke kommet hjem. -Fa'er ikke? -Nej, men Etatsraadinden mente, det var bedst at spise. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev strax angst og løb ned. Elisabeth stod nede i Vestibulen og ventede paa mig. -Elisabeth, sagde jeg, hvor er Fa'er?
»Har De en Psalmebog, Christopher?« spurgte Andrea Margrethe. »Jo, jeg har laant Emmys«, svarede Gamle. »Men saa har Emmy jo ingen.« »Nei det er sandt, det har jeg rigtignok ikke tænkt paa!« »Men nu skal jeg gaae over og laane en Psalmebog til Dem hos Fader«, sagde Andrea Margrethe, »saa kan Emmy faae sin tilbage.«
Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde: »Hvad synes De om den Hr. Peter?« »Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.« »Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme Maade. Kom, lad os gaae hjem«, sagde hun derpaa til Corpus Juris, og de To gik hurtig i Forveien. Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea Margrethe havde sagt til mig. Hvad meente hun egentlig med disse Ord?
Men Fru Hertz lo: Det er rigtignok sandt, det er jo kun to Dage siden hun tog bort, saa det var vel for meget forlangt. Hun veed vel fra Dem, hvordan Hertz havde det, da De var her sidst? Nei, jeg har virkelig endnu ikke faaet skrevet. Hvad for Noget? det ligner Dem ikke, Fenger.
Men til Gengæld for denne større Indsats af Penge eller Arbejde ogsaa Tankearbejde , giver Stauderne rigtignok ogsaa Skønhed og Glæde tilbage i et helt andet Omfang og langt mere mangfoldigt end andre Blomster.
Dagens Ord