United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Men hun er slemt afrakket ... han stjal og løb fra hende" ... William syntes ikke at høre, han gjorde et Ophold, som om han ledte efter Ord, derpaa sagde han ilfærdigt: "Vil Du høre det?" og rejste sig. "Naa, spørger Du mig endelig om det," sagde Gerson sindigt, lukkede Bogen og stod op. De gik henad Gangen uden at tale videre og ned ad Alléen.

Den var som en ulden Dunst, der lagde sig over hans Hjerne og gjorde hans Tanker døde og flove. Hvad maatte hun tro om ham ham, der ellers havde saa stor Overflod af Ord ...? De var drejet om Hjørnet af den Sidevej, hvor han boede, og gik nu ned ad Alleen. Der kom en frisk og munter Blæst bag paa dem. Den tvang ham til at holde paa sin Hat og løsnede en Lok af hendes Haar.

Det kan slet ikke nytte at sige til ham, at Oplysning er noget Bras. Man maa nemlig selv have noget af den for at forstaa, at den ikke er noget værd." "Saa kan det da heller ikke nytte, at De siger det til mig." "Jo, det kan det godt. For en Dame har altid den Oplysning hun har Brug for." "Det forstaar jeg ikke. Men nu maa jeg hjem." "Skal De ind ad Alleen?" "Ja ..."

-Det véd da Degnens, sagde Moderen, og hun nikkede. Om Vintereftermiddagene gik Moderen med Børnene paa Besøg. Alle Børnene pludrede, mens de gik gennem Alléen, rundt omkring Moderen som en Fugleungeflok. Oppe ved Enden af Alléen boede Sognefogden. Fin og pæn og hvid laa Gaarden stor og bred, midt paa den hvide Mark, lukket med en grønmalet Port.

Hun vendte ad Alleen hjem til Skolen. Den sodligt kvalme Luft fra de Saaredes Stue stod ud i Gangen. I Dagligstuen spillede Officererne Kort. Madam Bolling var i Kokkenet hun kogte Honsekodsuppe til "dem derovre". -Det er smaat det er smaat med dem derovre, sagde hun. -Jeg har talt med Skovrideren, sagde Tine stille.

Et Par gamle Let-paa-Taa ved Bankbordet havde rejst sig, mens Konsulen fra Nibe klinkede langs Vinduerne, og listede ned ad Trappen med aabne Overfrakker og Lommetørklæderne bundet om Halsen ... De forsvandt ovre i Alléen, drejende om alle Skjørter...

Lakajen, der sad i Forstuen til Logen, var vaagnet. -Kom, sagde Hendes Højhed. Hendes Højhed gik ned ad Trappen og ud gennem Vestibulen. Hun havde kun et Slør om Hovedet og en Kaabe. Hun gik gennem Theaterparken over Alleen ind i Slotshaven. Hun aabnede Laagen til Onkel Otto Georgs Rosenhave Buskene stod nøgne, uden Løv og hun gik op paa Terrassen. Hun gik hastigt.

Jeg havde ment, at denne Birke-Allé hørte til den fine Nabovilla; men det var mig nu paafaldende, at den ikke ved nogen Art Gjærde var adskilt fra denne Jordlod, der hørte til vort Hus, og som var optaget af et Stykke med Kartofler, et Par Salatbede, nogle Rækker Ærteris og en Græsmark; denne var det, som pludselig stoppede for Alléen, og længer henne stødte den op til Krattet paa Bakkeranden, hvor man heller ikke saae noget Hegn eller Rækværk.

Saa hørtes der fra Alléen Sang, den lød saa skært og foraarsmættet imod dem. -Aa, det er Tine, sagde Moderen. Og hun slog Vinduet op. Blussende kom Degnens Datter løbende: -Aa, jeg #maatte# herned, det er de første Jordbær. Mo'er har plukket dem i Aften; og hun rakte de røde Bær op imod Karmen: -Dejlige Kone, sagde hun. Og Moderen bøjede Ansigtet ned mod Bærrenes Duft.

Hun takkede, og inden han vidste hvordan, var de ude i Alléen, han bærende hendes Noder, hun smilende og talende med leende Øjne, der ofte i Forbigliden søgte hans, saa han blev endnu rødere og havde Hjertebanken, saa han troede, Brystet skulde sprænges paa ham. Hun begyndte at tale om Musik. Om han holdt meget af Orgel?