United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !


Damerne nejede, og Herrerne blev staaende bøjede. Hendes Højhed tog med Haanden om Gelænderet. -Maa jeg maaske vise Dem Slottet, sagde hun. Selskabet stod lidt generet ... En af Damerne fattede sig først og takkede.... -Vil De maaske gaa herop ad Trappen, sagde Hendes Højhed. De kom ind i Spisesalen. Hendes Højhed kendte dem fra Theatret og talte til hver med Navn.

Undertiden naar der var Forestilling paa Theatret, gik han om Aftenen ned paa "Graven", hvor Theatret laa, og stillede sig op ved Indgangen og saá længselsfuld paa hver, som gik ind. Han vidste ikke, hvor meget han vilde have givet for at kunne gaa ind med de andre, Graaden sad ham i Halsen, og han vilde ikke gaa hjem.

Han havde været meget gode Venner med dem især i de første Aar, men senere, da de begyndte at blive voksne allesammen, kom han langsomt til at staa helt for sig selv. De andre kom ud, fik Lov til at gaa paa Bal, fulgte med deres Slægtninge i Theatret og besøgte dem om Fridagene. Carl Urne kendte ingen.

Kun da han tegnede det vigtige Parti om Munden, maatte hun sidde tavs, og hun fik saa Moderen til at lovprise den gamle Tid ved Theatret.

Da de kom ud i Alléen, gik han et Skridt bagefter, han fulgte enhver af hendes Bevægelser med Øjnene, og pludselig blev han meget rød. Han havde søgt og søgt om en Erindring, der saa at sige laa ham paa Tungen og nu, nu da han saá hende gaa saaledes det var den Aften, han var i Theatret, og de dansede. "Hvorfor gaar De bagefter?" spurgte hun og vendte sig.

Samfund Plautus' Menæchmi paa Hoftheatret for Medlemmer og Ikke-Medlemmer, saa mange som Theatret kunde rumme. Et Program gjengav paa Dansk Stykkets Indhold Scene for Scene, saa at Tilskuerne uden Vanskelighed kunde følge dets Gang, og det var et taknemmeligt Publikum, som aabenbart havde Glæde af Forestillingen.

Hen paa Foraaret i Maj Maaned kom et stort fremmed Balletselskab til Byen for at give Forestillinger. Høg havde altid forbudt Stella at tage Børnene med i Theatret. Det vilde kun fordærve deres Smag. Da William ikke havde været i København undtagen om Sommeren, havde han aldrig været i Theatret uden én Gang for mange Aar siden, da han var en lille Dreng i Fløjlsbluse.

Hoffet var for første Gang inde fra Landet for at gaa i Theatret. Hendes Højhed saa i Kikkerten efter kendte Ansigter. Hun havde sat sig tilrette paa den gamle Plads i Logen, halvt bag det Fløjelsforhæng og følte det saa hjemligt rart: Alle Abonnenterne havde deres gamle Pladser i Balkonen nu kunde man da se, ved den nye Krone, som var hængt op under Sommeren.

Karl nikkede op til Ørsteds Statue, idet de gik forbi, og de lo igen. Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik gennem Gaden. -Der er god Tid, sagde Karl, der elskede "Mørkningen" i Gaderne. -Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og hun blev ved at skynde sig. Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var der ikke et Menneske i det hele Parket.

"Det tænkte jeg nok," Gerson sad og lavede Navnetræk i Sandet "men saa synes jeg snart, det var paa Tiden." "Jeg har jo læst noget." "At Du hørte op med at rende dér paa Theatret og skraale Dig hæs." "Paa Theatret? Hvorfra véd Du det?" "Aa Kamilla siger, at Du er blevet komediegal." William blev blussende rød, rejste sig fra Bænken og gik.