Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
-God Morgen, sagde de, og tog stille Hatten af for Præsterne. -God Morgen, god Morgen, sagde gamle Fangel. Men Solen kunde staa højt og Pastorerne blev ved at spille. Dagene blev kortere og kortere, og paa Træerne tyndedes Bladene og de allersidste Roser frøs langs det hvide Hus. Paa Væggen mod Syd hang kun Druerne fulde og store. Moderen saá til dem hver Dag.
Men dette, Brødre! har jeg anvendt på mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I på os kunne lære dette "ikke ud over, hvad der står skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden. Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? men når du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?
Men Moderen blev ved at stirre paa sit Lysthus over mod de islagte Enge: -Nej, sagde hun, og hun begyndte at græde, hun, som elskede det lyse Liv. * Moder, du som bøjede dit Hoved, da Sorgen kom, og lukkede dit Øje da Skumringen brød ind for dig og for os alle Moder, du, der slynges endnu Roser, Blomster, Roser om de hvide Søjler Roser, Blomster, Moder for de andre.
Den saa' man med dens Takker og Taarnet der yderst ude over den flade Mark. Fru Bai frøs og rejste sig. Hun gik hen mod Havehækken og saa' ind over den, aabnede Laagen og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der Køkkenhave, i den bageste Spids var der en Plæne med nogle højstammede Roser foran Lysthuset under Hylden.
Saaledes seer det Landskab ud, hvor Petrarca en halv Snes Aar igjennem har vandret Aften efter Aften og digtet Sonetterne til Laura. Man viser endnu umiddelbart nede ved Floden hans Hus og hans Have, en ganske lille Plet med aarhundredgamle Laurbærtræer og en Luft, som Tusinder af Roser og Jasminer mætter med næsten bedøvende Vellugt.
Og Nathimlens Stjerner vel funkle med Glands I stille og kjølig Skjærsommer, Dog skjønnere funkler vor straalende Krands Af Roser og yndige Blommer. Blandt alle de Stjerner er een dog, hvis Skjær Er klareste Lys i Skjærsommer, Blandt alle de Roser er een dog især Den Rose for Alle de Blommer.
Jeg har saaledes en stor Del af min Familie samlet om mig, og Rungsted med dets Strand og dets Skove, med dets Nattergale og dets vilde Roser, er blevet den samme Kilde til Glæde og Sundhed for Børnebørnene, som den har været for deres Forældre og Bedsteforældre, skjøndt den stille Afkrog er forvandlet til et stærkt besøgt Badested.
Derhenne voxede om Sommeren de deiligste Mosroser i dette Bed, der var krandset med Aurikler, stod et Myrthetræ, hist var Jasminlysthuset, og der voxede Jordbærrene ja det var ligesom om det blev deilig, varm Sommer paa een Gang, det var mig, som om jeg vandrede under store skyggefulde Valnøddetræer, og fornam den yndigste Duft af Roser og Nelliker og Levkøier.
Og Solens rødlige Straaler belyse de hvide Marmorkors med et gyldent Skjær, og Nicolai bøier sig og bryder en Rose af hver af Gravene og siger: »Stakkels unge Roser, hvorfor visnede I saa tidlig, hvorfor «« Nu trak Corpus Juris sine Støvler paa i Værelset ved Siden af og rev mig ud af mine Phantasimalerier.
Hun sprang ud paa Gulvet i de bare Ben og dundrede paa den laasede Dør. -Nu vil jeg ud, raabte hun. Og hun dundrede endnu stærkere. Men Tine var ikke færdig med Bordet. Det var dækket med en Damaskes Dug; og S'er skulde der paa Dugen dannes af Roser, og S'et skulde pustes paa Fødselsdags-Kringlen. Det blev pustet ud af et Kræmmerhus, fyldt med Vand og hvidt Sukker.
Dagens Ord
Andre Ser