United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men engang imellem tager I ligegodt fejl. Sig De blot til ham, at giver han ikke Dokumentet tilbage senest i Aften, gaar jeg til hans Fader, saa skal vi se!« Frøkenen gik majestætisk hen mod Døren. Da hun naaede den, viste Carman sig. Han stirrede paa hende. »Er der noget i Vejen?« »Aa, lad vær' at skab' Dig,« svarede Frk. Darling og forsvandt ud af Stuen.
Altsaa blot har foregivet Indbrudstyveriet og givet en af sine Venner mit fatale Ægteskabsløfte som Vaaben imod mig.« »Har De noget at holde Dem til i den Opfattelse?« »Ikke Spor; men jeg kunde tænke mig det.« »Hvem bor i Huset foruden Frk. Darling?« »Hun bor der alene med sin Tjenestepige.« »Hvad savnes foruden Dokumentet og Smykkerne?« »Det aner jeg ikke. Jeg ved kun, hvad hun har fortalt mig.
Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. -Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme selv. Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken Brandt.
Hvis mit Væsen, efter at Frk. Medwin var gaaet, ikke slog ham som højst ejendommeligt, saa kunde han imidlertid ikke have været den klart tænkende Verdensmand, som hans Venner i Peking troede, han var. Alt, hvad jeg véd, er, at da jeg vendte tilbage til Huset, var jeg i allerhøjeste Grad irriteret.
-Ja, saa, naar man morer sig, kan det ellers høres, sagde den Gamle. Fru v. Eichbaum havde, sagde hun, nylig læst hvad Mynster skrev "i sine Betragtninger", om at da pludselig "der var Ord, man huskede". -Men, tilføjede hun: den lille Brandts Fremtid er vel sikret. Da Vognen kørte frem paa Grusgangen, steg Ida stille ind, og Frk.
-Maa vi komme? raabte Børnene i Dagligstuen. -Straks, sagde Tine og lukkede Døren bag sig. Hun havde reddet Cigarerne. -Gud ske Lov, sagde Moderen, der sukkede, som om hun var befriet for en Byrde. -Saa binder vi dem om med et rødt Baand, sagde hun. -Jeg har ingen Baand, sagde Tine. Moderen saá sig om, hen over alle Bordene: -Vi tager en Sløjfe fra Frk. Jespersens Fichu.
»Den Mand,« bekendte Kapellanen, da han igen blev alene, »er sandelig en Karakter!« En Dame hilste paa ham. Det var Frk. Dundas. »Hvad synes De saa om Fa'rs Prædiken? Godt, ikke sandt! Jeg synes, netop denne i Dag mindede mig saa meget om dem, De i gamle Dage holdt i Cranleigh.« »Naa, det tror jeg ikke!« »Ja hvorfor ikke?«
Aldrig har et Menneske været i større Nød. Jeg véd hverken ud eller ind maaske har jeg allerede været Skyld i et Mord? Jeg bønfalder Dem om at komme uopholdelig! Deres meget ærbødige Cyril Majendie .« Detektiven vilde gaa, men i Døren mødte han Hr. Frederik Parker, der for et Aarstid siden havde giftet sig med den amerikanske Millionærdatter, Frk. Scraggs hvorfor hun tog ham, maa Pokker vide.
»Ja naturligvis er det maaske ikke tilstrækkeligt?« Han satte sig. »Ser De, Indbrudet gælder Villa »Azalea«, hvor min Veninde, Frk. Tonny Darling bor.« Detektiven kendte baade Hus og Dame. Greven fortsatte: »Juvelerne er stjaalne, dem, jeg har givet hende! Jeg har givet en syndig Havn Penge for dem i sin Tid, for hun #maatte# jo have dem ... Naa, det er ikke det værste!« »Hvad da?«
»Maaske mit Ægteskabsløfte ogsaa ligger der, hvad?« lød Frøkenens spydige Svar. Frk. Darling trykkede paa en Fjeder til et hemmeligt Rum, men dette var og blev tomt. »Du har selv gemt Ægteskabsløftet. Vist har Du saa!« paastod Carman. Detektiven gik hen mod Døren. Lidt efter kom Pigen ind. »Ringede De, Frøken?« Detektiven svarede: »Det var mig, der ringede.