United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun stod kun ned af Forhøjningen, naar hun gik i Kirke. Saa var hun i Moiré-Mantille og derover et strikket Sjal. Frøken Helene maatte, naar Kaffen skulde paa Bordet, altid rydde mange Mønstre til Side. Det var Mønstre af graat Indpakningspapir til hendes aldrig fuldkommengjorte Garderobe.
Til daglig boede Familien i en Stue, i "Gammellængen". En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for at Møblerne ikke skulde tage Skade. Frøken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Frøken Jensen med særligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa Egnen, med udpræget Smag for Guldprydelser.
-Ach, ja, sagde Madam Jespersen, den Stine la'er sig aldrig Ro. -Men man maa være taalmotich. Jomfru Helene lagde Kagerne paa et lille Porcellæns-fad med seksten smaa Haandbevægelser for hver Kage. Hun løb til og fra Køkkenet for at passe Kaffen, mens hun ustanseligt snakkede.
Hun hed oprindelig Besuk. Da hun kom til Vestkysten sammen med tre Konebaadsbesætninger i 1900, var hun Neqigssanoq's anden Kone. Neqigssanoq har i Daaben faaet Navnet Emanuel. Sofies Medhustru var hendes ældre Søster Singime, i Daaben kaldet Helene.
Og hun stirrede frem over Vejene, hvor alle Folk gik hjem til Livet igen. Det var Bai mellem de to sørgeslørede Damer de lange Slør og de to Herrer med Fodposerne ... det var Katinkas Brødre ... som havde takket paa Familjens Vegne Lille-Jensen skulde spise paa Møllen efter Anstrengelsen. Frøken Helene ømmede sig i for smaa Støvler.... Der gik de alle.... Og skyndte sig. Agnes bøjede Hovedet.
Fichuet var en Gave til Moderen fra Frøken Helene Jespersen. Det var fuldt af mange smaa røde Sløjfer. -Ja, sagde Moderen, mens Tine løsnede Baandet: -Der er ogsaa for mange Sløjfer paa Frøken Jespersens Fichu. Den rosa-røde Stump blev knyttet om Cigarerne. -Saa, nu lukker vi op, sagde Moderen. Hun aabnede selv Døren, og Børnene stormede ind. -Glædelig Jul, sagde Moderen.
Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun vilde helst være fri for at lege med. Møllerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad. De gav to Selskaber om Aaret, hvor Folk sad i Kreds og stirrede paa de nye Møbler. Alt #blev ved# at være nyt. Paa alle Møblerne var der Ting og Stykker, Frøken Helene havde forarbejdet.
Havde Børnene sat sig og skulde de rejse sig igen, gik de med hver sit Stykke klistret til en lidet omtalt Legemsdel. -Dreng, Dreng, sagde Moderen til den ældste og fik Stykket tilbage paa sin Plads. Alle Stolesæder var broderede med Kanevas af Frøken Helene. Frøken Helene broderede altid Stjerner i mange Farver paa forskellig Bund.
Jomfru Helene snakkede uden Ophold hele Aaret uden at nogen Moders Sjæl den en og tredivte December vidste, hvad hun havde sagt. -Ja, die kleine schwärmt, sagde Madam Jespersen.
Naar han blev ivrig, kravlede han, stadig med Øjnene i Bogen, helt henover Gulvtæppet: ofte læste han højt han vidste ikke af det, men han deklamerede baade om Fru Helene og om Bengerd. Snart var det Hvisken, snart var det meget højrøstet, han deklamerede. Undertiden kunde han ogsaa rejse sig og med Bogen i Haanden gaa frem og tilbage, mens han blev ved at recitere.
Dagens Ord