United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der steg et Skrig fra alle Struber, i vild Forvirring blev Tovet mellem Baadene kappet, og, uden at nogen egentlig vidste, hvordan det gik til, blev der reddet tre Mand op i den store Baad, der vedblivende drev nordpaa. De fire andre Mand var borte.
„Synes du saa ikke,“ vedblev den gamle, henvendt til Ananias, „at du skylder min Søn en Belønning, fordi han har reddet dit Liv?“ „Skulde man ikke give noget for sit Liv, hvad skulde man saa overhovedet give noget for?“ svarede Ananias. „Og hvad vil du saa give?“ spurgte den gamle. „Min Kajak!“ svarede Ananias. „Og ikke mere?“ spurgte den gamle. „Jo, min nye Riffel kan følge med,“ sa' Ananias.
En pludselig paalands Kuling kan sætte et rygende Braad over Revlerne, saa ingen Egeplanke staar imod. Har først Skuden sat Kølen fast, er Forliset en given Sag, og Kysten sikker paa et sønderdelt Vrag. Barken var finsk. Dens Besætning, ti Mand, havde ved Nattetid reddet sig i Land i egen Baad. Mere vidste vi ikke, da vi kørte derned fra Skagen.
Vin reddet, raabte Andersen og arbejdede sig frem oppe fra, mens han holdt to Flasker op over Frøken Idas Ansigt. -Gud, sagde hun, Redaktør-Vinen. Gem den gem den, sagde hun og skød Skuldrene op. Den ene Flaske blev gemt ind til Væggen bag et Kjoleslæb.
Sytten Aar efter ramte der en Søn af denne Kaptajn den besynderlige Skæbne at strande omtrent paa samme Sted. Han blev reddet af Kystboerne ved en smuk Daad ... Bevæget gik han og søgte Faderens Grav paa den sandede, marehalmsklædte Kirkegaard, hvor ingen Træer kan gro for Blæsten. Han fandt den ikke. Men om Faderens Forlis spurgte han og fik at vide, hvordan Liget blev fundet i Klitterne.
Men den Gang var Zacharias bleven benaadet i yderste Øjeblik, fordi han havde reddet Kurfyrstens Liv en Gang. Ved Ellevetiden kom Toget, Drabanterne ryddede Vej ind gennem Folkemassen med Hellebarderne.
Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet." Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om.
Og paa samme Tid følte han sig paa én Gang saa besynderlig glad, han syntes, han var reddet, nu, da han begyndte at tale, var frelst han følte, at latterlig var han ikke, bedre værd end til at haane. Og pludselig standsede han og saá paa Manden. Der blev en Pause, William ventede, stirrede paa Ansigtet. "Naa ja, det er jo lovende."
-Hva'? ... Ikke mere? sagde hun og lod Øjnene rask gaa hen over de rensede Fade: -Saa maa vi synge Sangen, sagde hun resolut, og løb op for at finde Sangbunken. -Vin reddet, raabte Andersen, der havde beholdt de seks Flasker Vin oppe ved Sengen i Kikkerten og paa en Rekognoscering endnu havde fundet de to; Hr. Gravesen vilde først forsøge med fire flasker.
I alt, hvad han sagde, sporede man en utryg Undren over, hvordan netop #han# var bleven reddet, en Ængstelse for, at Livet alligevel ikke var ham sikkert endnu. Efterhaanden talte han dog friere, Stemmen blev fastere, hans Øjne fik Liv, og der kom varm Rødme paa hans Kinder.