United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Det er der ikke noget at gøre ved," svarede Nikola. "Selv om vi ikke faar noget før i Morgen Aften, maa vi finde os i det med Sindsro." Jeg stønnede og gik tilbage til mit Værelse. Det var blevet omtrent Middag nu, og vi havde ikke spist noget siden Daggry. Jeg satte mig paa min Seng og prøvede paa at forsone mig med Tilstanden.
Han standsede og slog ud med Straahatten foran Huus: -Nu saa' De jo: jeg har Lyst og Katinka vil ikke ... dejlig Sommerdag, hvor man har spist godt ude i det Grønne, og ligemeget ikke et Kys en Gang. -Det er saadan med Fruentimmer ... Man ka' aldrig regne med dem. De har 'et i Perioder, ser De, Huus
-De Gamle er døde, sagde Hans Excellence, og, paa en Gang, spurgte han: -Hvor er Emmely? Fruen, der hele Tiden havde ventet Spørgsmaalet om Emmely for den syge Datter var Excellencens Yndling i Familien og i sin Forvirring bare havde spist videre, sagde: -Ja, Emmely ... -Er ude at ride, faldt en af Døtrene ind. -Med Preben, sagde den anden. -Jeg har sagt, hun maa ikke ride, sagde Hans Excellence.
Men Selskabet gik hen til det Bord, hvortil det var blevet henvist, og stillede sig paa Vagt ved det, indtil de, der havde optaget det, rejste sig. "Saa snupper vi det," sagde Fru Ellis. "Kom her, Drenge! Hvad skal vi nu ha'e? Skum? ... Næ først maa vi ha'e noget at spise ... Hvad skal vi tage?" "Jeg har spist," sagde Flyge.
Resten af Dagen laa Axel hen i Smærter, Smærter der slog sammen over hans Hoved, eller i dybe Udmattelser. Man bragte ham Mad, og han spiste, i Feber, med klaprende Tænder, han havde et Hastværk med at faa spist, og han skyndte sig bagefter at lukke Øjnene og stride igen. Da han slog Øjnene op Timer efter, ventede han, at det skulde være Nat. Men det var jo ikke mørkt, de lyse Nætter var inde.
Hun skrikker til Sorrig! citerede Karen og søgte at efterligne Maren Forlis's Stemme. Uf, hun ligner en Heks! sagde Kaninen. Skal vi løbe! Og de to behjertede unge Damer tog hinanden i Haanden og satte i langbenet Galop op gennem Alleen op mod Slottet. I een uafbrudt Vekslen var der nu blevet spist, drukket og danset paa Næsset siden Klokken tre om Eftermiddagen.
Da Lysene omsider var nærved at brænde ud, bleve de slukkede, og Juletræet flyttet til Side. Da vi dernæst havde spist til Aften og Themaskinen og Thedugen vare borttagne, og Præsten havde faaet sin Aftenpibe tændt, saa sadde vi atter omkring det runde Bord, og Samtalen løb let og muntert mellem os som sædvanlig.
For Haierne, hvoraf Havnen vrimler, lode de ikke til at nære nogen Frygt, og der synes næsten at være Anledning til, at give Matroserne Ret i deres Paastand, at Haierne "ikke holde af sort Kjød". Som Exempel paa, hvormange Haier der ere i Havnen, hørte vi anføre, at naar døde Kreaturer, Heste o. s. v. der ikke maa sænkes inde i Havnen ved en Baad med et Toug bugseres ud for at sænkes paa Dybden, er Størstedelen af disse Kadavere spist af Haierne, inden de naae deres Bestemmelse.
I det samme traadte Baronessen ind. Hun havde hørt Gemalen larme: Hvad er der i Vejen, Helmuth? Helmuth lod Haanden synke. Aa, det er den Idiot! Aldrig kan han passe sine Sager! Se Tæppet der! Naar vi har spist, maa De lægge det Tæppe ud i Solen, Niels! Javel, Deres Naade! Er Frokosten færdig? Om et Øjeblik, Deres Naade! Gaa saa ned og ret an! Tjeneren forsvandt.
Tilfældigvis havde jeg været borte paa Ture eller spist paa en anden Tid. Men jeg maatte endelig besøge dem endnu samme Dag til Kaffe. Og De skal ikke komme til at kjede Dem med os gamle alene. De skal overhovedet slet ikke komme til at kjede Dem. Men hvad tænker De dog paa?
Dagens Ord