United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Claus . Vil Baronen tillade mig en Proposition? Kunde det ikke gaae an, at Skriveren kom op og diverterede Selskabet lidt med Sang og Musik? Baronen . Ambrosius? Det har du Skam Ret i; ham har jeg slet ikke tænkt paa. Geheimeraadinden . Ak ja, det var et charmant Indfald. Dersom Baronen vilde tillade ... men maaskee gjør Skriveren Vanskeligheder, naar der er Fremmede tilstede?

Jeg husker ogsaa, at jeg opsøgte hin støvleformede Plet paa Tapetpapiret den var ved denne Belysning ikke saa let at finde for at afvende det onde Varsel, der kunde ligge i hint Indfald, da jeg tog Afsked med Minna: »maaske faar du aldrig mere denne Plet at se«. Hvis jeg nu havde forsømt at betragte den, kunde det jo gjælde endnu!

Han vil tage mig igjen, det er det, han vil. Hvad er det for et Indfald hvor kan du tro det? Du har selv tænkt det Samme, sagde hun og saae forskende paa mig. Maaske et Øieblik hvad kan der ikke gaa En gjennem Hovedet under en saa besynderlig Situation? Forresten er der jo ikke Spor af Grund .

Idet mit Blik faldt paa det lille Stykke Birke-Allé, fik jeg et nyt Indfald: Grotten »Sophien-Ruhe«. Hun havde sagt, at paa denne Tid kom der aldrig nogen af Husets Folk dèr; hvad, om hun i Tillid til min Erindring og Skarpsindighed ventede mig dèr! Hun gjorde det sikkert, det var som en Aabenbaring! og afsted styrtede jeg.

Komtesse von Hartenstein sad ovre hos Mademoiselle Leterrier. -Min Go'e, sagde hun, det er Nerverne ... Men hvem der #lider#, min Go'e det taler man ikke om ... Højheden har #Indfald:# Igaar #gik# vi hjem fra Theatret #Gik?# -Ja min Go'e, vi gik; Højheden sendte Vognen bort ... #Det# Slæbeskørt #har# jeg haft min Nytte af.... Komtesse von Hartenstein beskrev ikke, hvad hun led.

Jeg kjender ikke noget Menneske, der i den Grad er den personificerede Nervøsitet. Selv naar hun sidder stille og taler med En, jager hendes Ord, hendes Tanker, hendes Indfald saaledes hinanden, at man har en Fornemmelse, som man foer afsted med Iltog. Indretningen af hendes Hjem er saare karakteristisk for denne uafbrudte nervøse Uro, disse tusinde extravagante Passioner.

Tine sad endnu paa Sengekanten og smilte: Ja, hvad Fru Berg dog havde for Indfald saa lystige Indfald.

Carl var meget snaksom, ophidset, fuld af springende Indfald: Man skulde tro, De havde drukket lidt, sagde Ellen. Carl lo. Han sad tæt op ad hende i Vognen og kærtegnede hendes Haand. Den sidste Del af Veien talte ingen af dem. De gik ind i Ellens Kabinet og satte sig i Krogen under Palmerne. Samtalen gik trægt. Ellen var distræt; Carl sad og stirrede uafbrudt paa hendes Ansigt.

Ja fik man det Indfald, naar man gik hjem fra Skolen, at lægge Veien over Volden, var det lige saa galt; man havde jo Skolebøgerne under Armen, og "Ingen maatte bære Noget paa Volden". Min Fader var ikke nogen studerende Mand; sin Fritid anvendte han helst til at færdes i det Frie.

Man talte ogsaa om den paa den Kafé, hvor Flyge holdt til og hvor han efterhaanden var bleven indnittet i en lille fast Kres af Stamgæster. "Jeg vil se det," sagde han. "Jeg forsømmer aldrig nogen Kalv med to Hoveder eller Gris med fem Ben, der kommer indenfor min Synskres, for jeg synes, at naar Naturen en Gang imellem har et spøgefuldt Indfald, saa bør man vise, at man paaskønner det.