United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Forresten er det det første Digt, han har skrevet," sagde Gerson og saá leende op fra Tallerkenen, "han maa først nylig have faaet en Muse." Kamilla lo ustandseligt. Tjeneren bød Frugten om. "Gi'er Onkel ingen Sherry," sagde Gerson. "Det er første Gang, Du har en Høg i Huset." Efter Bordet spillede Hr. Falk og Gerson Piqué i Dagligstuen.

Men se, det at Mennesket nu endelig er bleven Herre over Jorden, bliver det i højere Grad for hver Dag, der gaar det er det store. At leve nu det er jo som at være med i en Hær, der rykker frem ustandseligt, ubetvingeligt, og erobrer den ene Stilling efter den anden. Og De kan tro, Hr. Flyge, endnu inden vi dør, vil vi se en lykkelig Slægt vokse op om os.

William hørte ustandseligt Grevinden og Faderen hviske bag sig, og han irriteredes af Lyden af den store Vifte, som hun uafbrudt bevægede frem og tilbage. Faderen sad hele Tiden helt bøjet henimod hende, med sit Ansigt ind imod hendes. I en Mellemakt gik Faderen ud. Og uden at kunne beherske sig længere, vendte William sig om mod Grevinden, og sagde hurtigt: "Fa'r er sindssyg."

Og medens Ringen langsomt bevægede sig rundt med taktfaste Fodslag, der syntes at skulle sprænge Vægge og Loft og splintre Gulvet, sang Mændene med Stemmer, der var hæse og sprukne, thi de havde sunget ustandseligt hele forrige Nat og Halvdelen af denne. Luften var tung og giftig af Varme og Sved, men ingen mærkede det.

Et eneste Sted troede jeg, at Lykken havde rakt mig Haanden. Jeg listede uden om et Hjørne af Smaagraner. Foran mig laa en lille, sid Eng, hvor Græsset groede tæt. Over Blomsterne flimrede Guldsmedene, og Fluesnappere slog hvert Øjeblik ned fra Grenene og hang stille i Luften paa flattrende Vinger for at kaste sig over de lysende Fluer, som ustandseligt skød ud og ind imellem hinanden.

Hoff lo ustandseligt og fortalte, at forleden havde Andersen aldrig spist Østers. Og saa havde han taget dem saa komisk og slugt dem med nogle Grimasser. "Og Slikasparges har han heller aldrig spist." William gav sig ogsaa tit at le og spurgte, hvad da Hr. Andersen spiste. "Med Kniv," sagde Hoff. Andersen værgede sig. Han havde aldrig turdet give sig i Lag med Slikasparges. "Hvorfor ikke?"

Ustandseligt skifter Ansigtet Udtryk. Nu skal I vel snart giftes. Jeg ramte. Det trækker om Mundvigene, og hun ranker sig endnu mere. Næi! I har da ellers ikke noget at vente efter. Man skut'te søns de'. Pludselig for at lede Tankerne hen paa noget andet, bukker hun sig ned, tager Knors op og skænker i sin Kop, skønt hun endnu kun har drukket det halve. De' æ forbi! Forbi ... Hele Moleviten.

Derpaa gik han hen og aabnede Døren ind til Kammerjomfruens Værelse, hvor ogsaa Karen sov: De kan godt gaa i Seng! Baronessen behøver Dem ikke i Aften! Saa gik han tilbage hen til Stolen. Klæd dig nu af! Men hun rørte sig ikke og svarede ikke. Da begyndte han selv med famlende, nervøse Hænder at rive Klæderne af hende, medens han ustandseligt mumlede: Jeg skal vise dig, hvem der er Herre!

Du vil bilde mig ind, den er bleven borte, for at Du kan forlange en større Pris for den. Ja ja, da! Hvad vil Du have?« »Jamen, Du har den jo selv i din Lomme!« »Nej, ved Du nu hvadDen ene beskyldte den anden, det blev saaledes ustandseligt ved, indtil de sloges som Rasende. »Lad vær', lad vær' ... sig mig da med et Ord, hvad Tid skete alt dette her med Vinduet og Rebet og Flasken?

Et Stykke borte er Vandet kun en blank Flade at se paa; men staar man ved Kanten af en Grav og ser lige ned igennem det, opløses først Spejlbilledet, og lidt efter lidt dukker Bunden frem. Den er graa og sejg. Underlige Planter dækker den. Bladene er smaa og nittet ind i hinanden. Lange, fede Stængler glider ustandseligt for Vandets Tryk. Evigt og altid mudrer det i Grøden.