United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Niels . Hvad skulde det være for en Steen? Jørgen . Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tværs. Niels . Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae til, Jørgen? Jørgen . Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels. #Bibliotheksstue. I Baggrunden en Dør med Reoler paa hver Side. Døre til Venstre og Høire.

Hvad Gamle angik, da havde han roligt taget Plads paa en stor Steen under et Træ, men han havde jo heller ikke sagt, at han kunde løbe paa Skøjter. Corpus Juris erklærede som en klog General, at han vilde foreløbig blive paa Strandbredden, for hvis der skulde tilstøde mig noget Uheld, da kunde han strax ile til Hjælp.

Professorinde Gerster havde lænet sig frem paa sin Plads i første Etage. Hun hørte ikke Lionettes og Nourvadys Ord, mens hun betragtede den fyldte Sal. Denne Dag var som Maalet i hendes Liv. Og hun tænkte, mens hun sad, paa de lange uendelige Aar i Provinsen, hvor hun med Øjnene bestandig, bestandig mod København Sten paa Steen havde bygget deres Existens.

I Danmark havde vi dengang saa godt som ingen antike Marmorstatuer, medens Stockholm fra Dronning Christinas Tid dog besad adskillige, navnlig den ikke med Urette roste Endymion. Malerisamlingen var ophængt i et snævert og daarligt Lokale; jeg husker ikke andet deraf end et Par prægtige Billeder af Jan Steen.

Ja Gamle, hvad havde han at falde i Tanker over? Men naar man har faaet en saadan Sphinxgaade at løse som den, der nys var forelagt mig, saa var det vel ikke underligt, om man tænkte saalænge over den, at man tilsidst blev til Steen. At dette ikke hændtes mig, derfor kunde jeg takke Emmys milde og livsalige Tale.

Jeg naaede Kampestenen, og jeg dreiede Slæden om den: nu kunde jeg see Kirketaarnet lige for mig. »Men nu maa De kjøre lidt forsigtig«, sagde Andrea Margrethe til mig, »for Veien er ujævn og fuld af Steen.« »Vil De da ikke komme over at hjælpe mig, om det skulde være fornødent«, bad jeg atter.

Jørgen . Men kanskee han betænker sig og hellere vil være Ridefoged. Niels . Han skal i Helvede! Før skal jeg knække hans Halsbeen. Jørgen . Det skal du ikke gjøre, Niels; det er bedre, at han selv besørger det. Niels . Han selv? Hvad mener du med den Snak? Jørgen . Jeg mener, om der kanskee fandtes een eller anden Steen, som han kunde bryde sin Hals paa.

Geheimeraadinden Der væltede du en Steen fra mit Hjerte. Lad mig embrassere dig, min allerkjæreste Datter; thi det kan jeg nu altsaa kalde dig. Jeg vil strax skrive til Oberhofmesterinden, for at melde hende den glædelige Begivenhed og lade hende vide, at vi ventelig kjøber Fru Christenses Gaard. Jeg siger vi, for nu er vi jo saa godt som een Familie. Og hør,

Men da han kom hen til Pilen, saae han Fuglen sidde et Stykke derfra paa en stor Steen. Han vilde da forsøge anden Gang, men det lykkedes ham ikke bedre. Nu blev Thjodolf harmfuld over, at han ikke kunde træffe bedre, og vedblev at forfølge Fuglen uden at tænke paa, hvor han kom hen, indtil han tilsidst standsede udenfor en stor Bygning, foran hvis Port der stod to høie Lindetræer.

Men maatte jeg ikke have Andrea Margrethe ved min Side, saa brød jeg mig heller ikke om at være forsigtig, og atter hævede jeg Pidsken og lod Slag paa Slag regne ned over Hestene, der paa Ny fore frem i strakt Carriere, saa at Slæden hoppede fra Steen til Steen og hvert Øjeblik truedes med at kastes omkuld.