United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men han betvang sig naturligvis og forhandlede videre. Og den agtværdige gik ud paa Gaden forbi Lirekassen og roste Herredsfuldmægtigen for andre agtværdige og kaldte ham en sjælden rolig, besindig og alvorlig Mand ... Ha, ha, ha, hi-i-i ...!
Under en Samtale med vor Chef om Forholdene herhjemme, bemærkede han, at vi i Danmark havde en stor Mand i Madvig, hvis latinske Grammatik han høilig roste, idet han tilføiede, at den brugtes næsten overalt i England.
I Danmark havde vi dengang saa godt som ingen antike Marmorstatuer, medens Stockholm fra Dronning Christinas Tid dog besad adskillige, navnlig den ikke med Urette roste Endymion. Malerisamlingen var ophængt i et snævert og daarligt Lokale; jeg husker ikke andet deraf end et Par prægtige Billeder af Jan Steen.
"Siden har Frøken Falk talt om Dem" hun gjorde med ét en Pause. William sad stadig foran det aabne Album, han bukkede sig pludselig og vendte Bladet... "Hun roste Dem saa meget." Dansen var forbi og Grevinden rejste sig fra Sofaen for at gaa et Par Damer i Møde. William lagde Mærke til hendes Gang, hun vuggede stærkt i Hofterne. Nina stod i et Hjørne af Kabinettet og talte med Gerson.
Fra den Dag bad William kun om saadanne Bøger, som han ikke forstod, baade Romaner og Komedier. Læreren lo, og da Rektor ved Lejlighed erfarede, hvad "den lille Høg" laante, roste han ham. Der var mange franske Bøger imellem, og det var den eneste Maade, hvorpaa man "skam virkelig" kunde lære et Sprog. Proverbet læste Moder og Søn sammen om Aftenen.
Hun kunde ogsaa vise en pludselig Lyst, en tilsyneladende tvingende Trang til ligesom at legitimere sit Forhold ved at knytte Nina og Sofie til sig, hun vilde bestandig have dem som et kysk Værn mellem ham og sig ... Man roste Grevinde Hatzfeldt meget for hendes Opofrelser for de forladte Børn, hun introducerede dem, førte dem frem, protegerede dem var dem som en Moder ...
Saa kom han i Skole sammen med de andre Drenge. De andre gik frem i Kundskab, lærte at skrive og regne og mange andre Ting. Læreren roste nogle, og dem, han ikke roste, roste Forældrene, og de, som hverken Læreren eller Forældrene roste, blev rost af andre. Alle de andre blev rost, men der var aldrig nogen, der roste ham. Men der var heller ingen Grund til det, for han lærte ikke engang at stave.
De sad paa nogle ærværdige, hvidmalede Stole rundt om Katedret, hvor Rektor stod og spyttede, mens han tog Afsked med Studenterne, "der nu drog bort, ledsagede af Skolens bedste Ønsker og Velsignelser." Naar denne Hilsen var bragt, kom Turen til de andre. Deres Karakterer biev læst op, man dadlede, man roste, hele Skolen, syntes Drengene, passerede Revy for de frygtelige Dommere i de gamle Stole.
»Saa skulde Du rigtigt selv have gjort det!« svarede jeg ivrigt, thi skjøndt jeg oprindelig ikke selv havde anseet det for nogen synderlig stor Bedrift, begyndte jeg dog at dømme anderledes, da jeg hørte hvorledes de Andre roste mig. »Ja det kan I skjændes om i Morgen«, sagde Gamle, »nu vil vi gaae i Seng, for det er jo snart Midnat.«
Dagens Ord