United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
De sad paa nogle ærværdige, hvidmalede Stole rundt om Katedret, hvor Rektor stod og spyttede, mens han tog Afsked med Studenterne, "der nu drog bort, ledsagede af Skolens bedste Ønsker og Velsignelser." Naar denne Hilsen var bragt, kom Turen til de andre. Deres Karakterer biev læst op, man dadlede, man roste, hele Skolen, syntes Drengene, passerede Revy for de frygtelige Dommere i de gamle Stole.
Der stod de paa de lange, hvidmalede Reoler, Bind ved Bind, Ryg ved Ryg i uendelige Rækker. Tanker, der forlængst var blegede og visne, Tanker, der i eneboeragtig Kyskhed var fremmede for Hoben, og atter Tanker, der endnu hver Dag strakte deres tusinde Rodtrevler rundt om i Sindene.
Børnene elskede den Stue og saa Havetrappen, hvor de rutschede ned ad det hvidmalede Gelænder. -Børn, Børn, læn Jer ikke, raabte Moderen, læn Jer ikke til Gelænderet. -For Guds Skyld, sagde hun til Tine, Skolelærerens Datter: det ender en skøn Dag med at de knækker Halsen. -Aldrig faar vi Bud efter den Snedker. Gelænderet var skrøbeligt og blev aldrig sat i Stand.
Nej, Tak, min Pige, jeg har redet tilstrækkelig foreløbig! Ja, kom saa, Palledreng, og lad os faa klædt os om! Og hun stak sin Arm ind under Hofjægermesterens og trak af med ham ... Nils Uldahl var nu ladt ene tilbage i det store, hvidmalede Rum. Dagskæret faldt grønlig-dæmpet af Trækronerne udenfor ned gennem Tagets Glasruder.
Dagens Ord