United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hovedet baaret saa smukt, lidt bøjet ned mod Damen ved hans Arm mod sin Vilje blev Sønnen slaaet af den rene Race i den hele Fremtoning, noget vist ubeskrivelig fornemt, det var umuligt at definere. Han skaffede Vognen, og de kørte alle tre Høg, Grevinde Hatzfeldt og han til "Hotel de l'Europe". Grevindens Kammerjomfru sad paa Bukken.
Nina og Sofie led forfærdeligt ved at se ham saaledes synke hen i en Døs. Han saá aldrig nogen, han gik aldrig ud, han fulgte ikke mere Grevinden i Selskaber. En Dag havde Fru Hatzfeldt sat ham Stævne i Frederiksberg Have. Saa skulde Vognen køre dem op om Valby. William ventede et Kvartérstid paa det aftalte Sted, gik saa igen.
"Ned ad Kongens Nytorv til." "Naa, saa kan vi følges." De gik hver paa sin Flise, ved Siden af hinanden. Hoff fløjtede og stampede lidt med Hælene for Kulden. "Kender De Grevinde Hatzfeldt," spurgte han, da de havde gaaet lidt, "den høje blonde?" "Jeg har kun set hende én Gang før," William holdt inde, "i Hamborg paa en Rejse."
Vist var det kun, at der virkelig havde eksisteret en Grev von Hatzfeldt, og hans Billede i Kjole med Johannitterordenens Baand var opstillet paa et pragtfuldt Staffeli i Enkens Dagligstue. Selv om Fruen maaske et Øjeblik vilde have vægret sig ved at fremlægge sin Daabsattest var hun sikkert fuldt rede til at fremlægge sit Vielsesbevis, og det var virkelig allerede et overordentligt Held.
Det var et Barn, Grevinde Hatzfeldt havde gjort til sin Elsker, og det var Barnets Hjælpeløshed, der havde ført William til hende. Det unge Menneske, som havde villet løfte en Slægts Fremtid, og som nu stirrede forfærdet paa sin egen Kraftløshed var i Reaktionens Slappelse bleven til et hjælpeløst Barn. Og saa mødte han Grevinde Hatzfeldt.
Mod sin Vilje kom William til at aande dybt og aabnede Munden; Luften var gennemtrængt af Violduft. "Er her Dem for parfumeret?" spurgte Grevinden. "Aa nej, her er som hos Hr. Hoff " "Hos Bernhard Hoff ja, det vil jeg tro," Fru Hatzfeldt havde talt noget hurtigt. Saa standsede hun og tilføjede ligegyldigt: "Jeg kunde tænke det. Hans Bøger er noget parfumerede ..."
Han læste paa Dørene. Det var lutter fine Folk, paa anden Sal en Kammerherre, paa første en Lehnsbaron. Nede paa Døren i Stuen var der en stor Messingplade, Navnet var meget snirklet, og William bukkede sig for at læse det. Grevinde jo, der stod Hatzfeldt. "Boede hun her det vidste han ikke?" Han smøgede Kraven op og gik langsomt ned ad Trappen ud i Porten.
Tjeneren samlede Kaffekopper sammen paa en Sølvbakke. Grevinde Hatzfeldt sad foran Pillespejlet, da William kom forbi. "Skilles vi som Venner?" spurgte hun og rejste sig halvt. "Vi har aldrig været Uvenner, Fru Grevinde ." "De har dog ikke forsonet Dem med mig endnu ... Naa det faar være, giv mig dog Armen. Jeg er træt af at sidde saa meget." I samme Øjeblik kom Grevindens Tjener frem i Døren.
Williams Tanker søgte Raad. Snart vilde han gaa til Baronen og tilstaa og bede; snart vilde han vende sig til Nina ... Men han skød atter disse Planer bort. Saa søgte han rundt i sit Bekendtskab, om nogen kunde laane ham, han søgte videre og videre, helt ud til Yderpunkterne ... Han tænkte paa Grevinde Hatzfeldt ... Lidt efter lidt, mens han gik, blev hans Tanker til Fantasier.
"Naa Deres Søstre osse," Hoff boldt inde, gik lidt igen, sagde saa alvorligere: "Mon det er rigtigt?" "Hvilket?" "At lade Deres Søstre komme hos Grevinde Hatzfeldt." Hoff slog Asken af Cigaretten. William blev først bleg, saa meget rød. "Ja, for forstaar De, bedste Høg, at De men ..." Hoff saá som tilfældigt over til Høgs Side ...
Dagens Ord