United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sine sidste Aar henlevede han paa Fasangaarden i Frederiksberg Have, hvor Oehlenschläger i sin Tid havde boet. Hans Tanker vare for det Meste hos hans afdøde Kjære, som han længtes efter at møde. Han døde 20. Marts 1897. Metropolitanskolens anden Klasse, hvori jeg kom ind, var toaarig. De to Afdelinger, A og B, havde Lokale og Undervisningstimer tilfælles.
"Aa, det er bare Fruens Bro'er og saa ham Kemikeren eller hvad han er for En det er En, der hedder Bøg, han kommer her saa meget i den sidste Tid. De skal nok en Tur ud paa Frederiksberg og drikke Kaffe. Mig vilde de ogsaa have haft med, men jeg er ikke ligefrem i Humør til den Slags Pjankeri." "Er der gaaet Dig noget imod?" "Nej, det kan jeg ikke sige, for det er der ikke.
Henimod Midnat forlod han Selskabet, og han fik ikke den Glæde at være Vidne til, at dog en Del af Regentsianerne istemmede hans Sang: "Hvad er Regentsen?" Hostrup døde 21. Nov. 1892 og blev jordfæstet paa Frederiksberg Kirkegaard, baaren til Graven af Regentsianere. Ikke længe efter yttredes det som et almindeligt Ønske iblandt Alumnerne at faa en Buste af ham opstillet paa Regentsen.
Musikanmelderen gik ham forbi med et »God Aften«, for at lukke sig inde og skrive sin Notits. Redaktøren alene havde fuldt Lys i sit Kontor, hvor han sad ved sit Bord ligeoverfor Kaptajn Petersen, der var i Kjole varm og ophidset efter en første Debut som Foredragsholder. Han havde i Frederiksberg Vaabenbrødreforening talt om Betydningen af at fejre de nationale Mindedage som Fester.
Og da han lidt efter gik ned ad Trappen, følte han en glad Forventning stige op i sig. Han syntes pludselig, at et uanet Haab var tindret frem for hans Blik. Men hvori det i Grunden bestod det vidste han ikke selv. Preben Flyge havde sin Ungkarlelejlighed paa en af Sidevejene paa Frederiksberg. Huset var nyt.
"Det tror jeg ogsaa." "Glæder mig glæder mig at finde en saa fordomsfri Personlighed, Hr. ... Tillad mig at spørge: De er en jævnlig Gæst hos Hr. Kandidat Hansen-Maagerup kommer der undertiden jo ...?" "Somme Tider." "Ja jeg ved ikke vi skulde en lille Tur paa Frederiksberg idag Sommerlyst eller Alleenberg det morer mig at komme der en sjælden Gang.
-Her er Kavalleriet, sagde Karl. Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten.
... Solen skinnede blegt og sygt ind mellem de graagrønne Træstammer i Frederiksberg Have, og i Alleerne havde de visne Blade lagt sig som et tungt, fast Kludetæppe. Man maatte gaa hurtigt for at blive varm. Mellem Flyge og de to Damer faldt der ikke mange Ord.
Nina og Sofie led forfærdeligt ved at se ham saaledes synke hen i en Døs. Han saá aldrig nogen, han gik aldrig ud, han fulgte ikke mere Grevinden i Selskaber. En Dag havde Fru Hatzfeldt sat ham Stævne i Frederiksberg Have. Saa skulde Vognen køre dem op om Valby. William ventede et Kvartérstid paa det aftalte Sted, gik saa igen.
Hjemme i Kjøbenhavn havde han kun sjeldent Lyst til at spadsere; i det deiligste Solskinsveir kunde han ligge hjemme paa Sophaen og læse i en Roman, medens Gamle og jeg travede om paa Langelinie og Frederiksberg, og kun efter mange Overtalelser kunde vi undertiden faae ham til at deeltage i disse Vandringer. Men her i Nøddebo vilde han hvert Øieblik ud at spadsere.
Dagens Ord