United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var med en egen Følelse, at jeg bekæmpede min kjære Barndomsven, som Tiden og Forholdene havde fjernet fra mig, og som jeg i en Række af Aar havde set meget sjælden; nu stod jeg som hans politiske Modstander.
Ak, kjære Ven! det var fortvivlende at høre, at jeg saaledes havde forspildt en Mands Agtelse og Kjærlighed, at jeg i hint Øieblik, da jeg saa lidt var mig noget Ondt bevidst, nedsatte mig selv til et Væsen, der kun agtes for værdigt til letsindige Forhold.
Det er rigtignok sandt, der gaar jo tidligt Tog ind. Men maaske vil de dog savne dig. Aa, jeg kommer saamænd, før Nogen er oppe. Vi gik nogle Minutter frem og tilbage, saa trak Hertz mig lidt til Side: Sig mig, kjære Hr. Fenger, De kom jo saa uforberedt med paa denne Udflugt og desuden tænkte vi jo ikke paa at overnatte jeg mener, har De tilfældigvis ikke saa mange Penge hos Dem?
Men det værste var dog, da du selv begyndte at tale om den heldige Feiltagelse, og jeg ikke turde bekjende det, men blev ved at lyve for min egen kjære Ven da blev jeg saa led ved mig selv. Men hvorfor turde du da ikke »bekjende det«, som du kalder det?
Naar blot Gudehus saae saadan ud! Vist er han kjøn, men De ødelægger ham jo ved at se saadan paa ham; han bliver naturligvis saa forfængelig, at de stakkels smaa Landsbypiger slet ikke kan gjøre ham tilpas mer. Han er optagen af sit Arbeide, han bemærker det sikkert ikke. Saa skal de Andre nok sige ham det. Men du kjære Gud! det er saa herligt at se noget rigtig Skjønt.
Jeg sagde, hvem jeg var, og formodede, at hun gjennem Brev Ja vist saa Gudbevares Minna har skrevet det kjære Barn ak, Gud ja. .... Det det glæder mig overmaade. .... De er altsaa kommen til Byen, Hr. Tenger Fenger Rigtig Fenger ganske vist De maa endelig undskylde.
»Men, kjære Fa'er, vi ere da nødte til at gaae ordentlig klædte; vil man leve mellem Mennesker, maa man dog ogsaa see ud som et Menneske.« »Naa, saa det er at see ud som et Menneske? Hør, veed De hvad, Nicolai, imorgen skal de laane en af Andrea Margrethes Krinoliner, for De skulde dog ogsaa see ud som et Menneske.«
Min kjære Reisefælle og senere Husfælle Julius Gram var bleven ansat kort før jeg. A. F. Krieger var det flere Aar i Forveien. I de Aar, da han var Minister, saa jeg lidet eller intet til ham, men senere glemte han mig ikke.
Abigael . Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffrøknerne? Saamænd, det kunde være fristende nok. Claus . Ja, ikke sandt, meget fristende? Geheimeraadinden. Ah, der har vi den kjære Baron! De Forrige. Baronen . Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede saa Skam, I sad veds Frokosten for længe siden. Geheimeraadinden . Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste.
Og derinde sover jeg, Sengen er bred nok til To. Du har dog saa tidt deelt din Seng med mig i gamle Dage, naar jeg var uden Logis, saa det er Skam ikke meer end billigt, at jeg gjør Gjengjæld. Hans Lauritsen . Tak for Tilbudet, kjære Ambrosius! Men jeg kan destoværre ikke tage derimod; thi mine Forældre venter mig til bestemt Tid. Ambrosius . Ja, saa hjælper ingen Overtalelse, det veed jeg nok.
Dagens Ord