United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa ubeskrivelig ømt lod hun Haanden glide gennem den hulkendes Haar: -Aa kære Huus Tiden vil mildne dette her ... De ... -Naar De hun tog Hænderne bort fra hans Haar og støttede sig til Bordet nu rejser ... og vi ikke ses mere.... -Ja Huus saadan som det jo #maa# være.... -Men jeg vil altid huske Dem bestandig og altid....

Ellen hørte hans Latter, og hun slap Kælderhalsen og sløv faldt hun sammen og satte sig paa en Sten i Skyggen. Hendes Hjerte var koldt af en ubeskrivelig Kummer. Saa reiste hun sig, sneg sig tilbage til Vognen, løftede Overlæderet og gemte sig i Mørket for at græde. Der var dog ogsaa lyse Minder fra Thorsholm.

En ubeskrivelig Følelse af lammende Sorg og Rædsel greb de tiloversblevne om Bord paa "Pilgrim" ved Synet af den frygtelige Katastrofe, som fuldbyrdedes lige for deres Øjne, uden at de var istand til at røre en Finger for at forebygge den. Skibet naaede, paa Grund af Vindstille, først Ulykkesstedet, da det var forsent.

Saa faldt han sammen foran Konsollen, ramt som af tusinde Slag, han syntes, han saá ind i et Mørke, hvor alt var slukket, et koldt, ubeskrivelig dybt Mørke Saa ubeskrivelig ræd, saa ubeskrivelig træt stirrede han ind i Svælget, og han syntes, at dér begyndte det forfærdelige Intet.

Hovedet baaret saa smukt, lidt bøjet ned mod Damen ved hans Arm mod sin Vilje blev Sønnen slaaet af den rene Race i den hele Fremtoning, noget vist ubeskrivelig fornemt, det var umuligt at definere. Han skaffede Vognen, og de kørte alle tre Høg, Grevinde Hatzfeldt og han til "Hotel de l'Europe". Grevindens Kammerjomfru sad paa Bukken.

To Dage efter at han var bleven gift, red han sig en Morgentur ud i Landet sønden for Byen. Og da han nu var saa ubeskrivelig glad ved Tanken om Sigrid, saa stærk og vaagen, kom han til at tænke paa Kirsten i Danmark. Det var hans eget Hjærte, der raabte, men han hørte Raabet som kom det langt borte fra; hans Hjærte raabte af sin Rigdom ved Sigrid, og han hørte det som om Kirsten kaldte.

Hun vidste ikke, hvorhen hun skulde flygte for Synerne, og hun følte en ubeskrivelig Afsky. Og bestandig stirrede hun de samme Minder ind i Ansigtet, indtil hun næsten blev vanvittig. Hun vilde aldrig være ene. Hun kørte ud, tog i Visitter, gik i Theatret, var sammen med Carl. Og var der ingen, og Carl var ude, pludrede hun med Kammerpigen eller førte lange Konversationer med Tjeneren.

Bai gik om ad Køkkenet for at melde sin Kone Forvalteren ... Præstefrøkenen sad og dinglede paa den grønmalede Kasse. Hun tog Uhret op og saa' paa Klokken: -Gud, hvor det Mandfolk gør sig kostbar, sagde hun. Frøken Jensen sagde: Ja Toget synes at være ikke saa faa Minutter forsinket. Frøken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun talte med Præstens Datter.

Hvis jeg var Dem, saa vilde jeg ikke omtale vor Samtale til nogen." Jeg forsikrede ham, at jeg ikke skulde gøre det; saa rejste han sig, og jeg forstod, at vor Samtale var til Ende. Jeg fulgte ham ud i Forstuen, medens den sorte Kat marcherede i Hælene paa os. Paa Verandaen standsede han og strakte sin Haand ud, idet han sagde i en ubeskrivelig blid Tone: "Hr.

Schønaich Felix ... -Ja ja jeg elsker Dig, elsker ... Svimmel gav hun sit Ansigt hen til hans Kærtegn ... Men da brast hun i Graad og ubeskrivelig klagende, halvt som et Skrig, hviskede hun: Hvorfor har Du saa elsket mig? En Sky stod over Gravens Vand: Faklerne kastedes i Baal. Ellen havde spillet. Generalen blev meldt. Ellen vilde nægte sig hjemme, men den gamle Herre stod allerede i Døren.