United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham; og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple? Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."
-Og jeg si'er det, sagde Madam Bolling, hvis Tanker stadig gik ud og ind og ikke rigtig kunde hitte Rede, jeg si'er hende det: Skovrideren kommer her , fordi han ikke finder nogen Hygge dernede.... -Men Tine, sluttede Madam Bolling, er jo blevet saa taus, som var der slaaet en Laas for hendes Mund.
"De spøger naturligvis." "Jeg spøger ikke. Jeg er fuldkommen alvorlig. Jeg er rede til at opfylde min Tantes Ønsker. Det kan ikke være nogen ny Tanke for Dem, og De maa have Verdenskundskab nok til at forstaa, at det vilde være den bedst mulige Løsning for Deres Fremtid. Jeg kan jo vise Dem Verden." Han saá overordentlig godt ud, som han stod dèr med Ansigtet vendt imod det svindende Lys.
Jeg finder en Rede en lille Hulning i Jorden polstret med en Smule Græs. Der ligger to brunspættede Æg ved Siden af hinanden. De er varme, og det ene er plettet af Blod. Maaske har vi lige jaget Hunnen bort, eller maaske er det Sulten, som har drevet hende. Jeg stjæler et. Det er den første Rede, jeg har fundet i Aar. Jeg knækker det mod Bøsseløbet.
»De har virkelig slet ikke Mere at ønske?« »Nu, det forstaaer sig«, svarede Emmy, og trods det dæmrende Mørke saae jeg en flygtig Rødme dække hendes Kinder, »Ønsker og Begjæringer have vi Mennesker altid. Men De veed vel ogsaa nok, hvad en gammel Vismand har sagt, at vi kunne ikke hindre, at Fuglene flyve over vort Hoved, men vi kunne vel hindre, at de komme og bygge Rede i Haaret paa os.
Hun breder Vingerne ud og trykker sig fladt ned i Vandet. Inde i et Krat kliner en Solsort sin Rede sammen i en Tveje. Den fløjter og synger og kan umuligt holde sig i Ro et Øjeblik. Lige foran mig gaar en Bonde bag sin Plov og lægger Fure ved Fure. I Hælene følger Raagerne og Kragerne ham og pikker Ormene op af den fugtigsorte Jord. Et Stykke fra ham staar en Karl og spreder Møg.
Men der var smult Vand i Læ nu, Skibsskroget laa med Styrbordssiden højt mod Braaddet udefra som en virksom Bølgebryder. Oppe i Fokkemærset opholdt sig ved den Tid fem af Skibets Besætning. De gjorde sig øjeblikkeligt rede til at bjerges, saa nær som en af dem, der var surret til Mærset og sad dèr som halvdød, uden Bevægelser. Men hvor var de andre to Mænd?
"Saa snart jeg blev underrettet om Arrangementet, fremmede jeg mine Planer, fik en af mine Mænd til at forestille Fætteren, og da Tusmørket var faldet paa, var alt rede. Der var anbragt Forspand af Ponyer med Mellemrum langs Vejen til Kysten, og Dschunkens Fører ventede kun paa at faa sin Passager om Bord for at lette og sejle.
"Her sidder man nu," tænkte han, "og formodentlig vil jeg alle mine Dage blive ved at komme her hver Dag, sætte mig ned og være rede til at staa paa Pinde for Oplysningsidioterne. De vil komme til mig og bede mig om at række dem Giftbægeret. Jeg vil gøre det med et beredvilligt Sind, for de fortjener ikke bedre.
De har handlet rigtig, sagde den gamle Dame til mig den følgende Dag. Og stakkels Minna! hun har i alt Fald troet at handle rigtig. Men det gjør mig frygtelig ondt og ikke mindst for hende. Jeg hørte af hende, at Stephensen reiste til Danmark om faa Dage for at gjøre Alt rede, og at Minna snart skulde følge efter. Selv tænkte jeg kun paa at komme bort.
Dagens Ord