United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Og kommer ikke mer tilbage? -Næppe. Vilsac saa mod Gulvet. Deres Mand faar jeg maaske ikke en Gang at . Jeg hørte, han skulde være paa Urnesgave. -Nei han er i Byen. Ellen legede nogle Øieblikke med et Baand paa sin Kjole. Saa saa hun op: -Nei Vilsac vi kan ikke skilles saaledes. Vi maa tale med hinanden.

Er det om det forfærdelige med Fader og Jomfru Helmer? Ja stakkels, stakkels Moder, var jeg i hendes Sted, vilde jeg skilles og gaa min Vej med os allesammen; men det vil hun ikke, og jeg synes, at hun tager det hele altfor roligt; men det er vel, fordi hun er vant til det.

Lille Minka, lille Minka ... Slaa koldt Vand i Blodet ... Jeg vil skilles ! fôr hun fort Det er meget bedre, at vi skilles ; saa faar vi da en Ende paa det! Her begyndte hun paa ny at klage og jamre, som skulde hendes arme Mose-Hjerte briste: Og jeg , der holder saameget af Dig, hulkede hun det véd Du da selv! Ja, det vidste han, det vidste han ...!

»Jo saamænd er det saa; han sagde, at han vilde ikke vide Noget af det Nattesværmeri, og at vi skulde skilles fra hinanden i god borgerlig Tid.

Jeg skilles fra Livet uden Bitterhed og i fuld Forstaaelse med min Samvittighed. Jeg har kun den ene Bøn: Tilgiv mig, Far. Din Søn Niels. Nogle Dage efter mødtes Bonden fra Sund og Hans Joensen hos Købmanden inde i Byen. Der var stuvende fuldt af Folk i Butikken. Nogle hang hen over den lange Disk, andre sad paa Bænken udenfor Butikken. Der blev snakket, røget og drukket Øl.

Tjeneren samlede Kaffekopper sammen paa en Sølvbakke. Grevinde Hatzfeldt sad foran Pillespejlet, da William kom forbi. "Skilles vi som Venner?" spurgte hun og rejste sig halvt. "Vi har aldrig været Uvenner, Fru Grevinde ." "De har dog ikke forsonet Dem med mig endnu ... Naa det faar være, giv mig dog Armen. Jeg er træt af at sidde saa meget." I samme Øjeblik kom Grevindens Tjener frem i Døren.

æ saa oløkle ... Graaden bliver hæftigere. Hele hendes Legeme skælver som i Krampe. Hun faar Lov til at græde færdig, saa følges vi ad et Stykke. Jeg spørger hende ikke ud, og hun fortæller mig intet. Stille gaar vi ved Siden af hinanden. Ikke en eneste Gang mødes vore Øjne. Bestandig gaar hun og ser ned i Jorden. Ude paa Skovvejen skilles vi. Jeg rækker hende Haanden til Farvel.

Hver gik sin Vej. Fru Simonin skulde paa en amerikansk Turnée. Charlot tænkte ikke paa, at han ikke havde noget Engagement, ikke paa, at han nu skulde hjem til Paris paa den femte Sal. Han skulde skilles fra Fru Simonin, og han syntes, han maatte . Det var den sidste Aften. Den næste Morgen skulde Charlot rejse. Fru Simonin havde bedt Hr.

Da vi nu for tredie Gang nærmede os til de Lys, der vinkede ovre fra Kammerherrens Villa, blev vore Skridt bestandig langsommere. Du sukker, sagde Minna, da vi endelig, ligesom imod vor Villie, vare gaaet helt istaa. Det er Noget ligesom en Anelse, jeg kan ikke gjøre for det det falder mig saa tungt at skilles fra Rathen jeg føler mig beklemt jeg er bange, troer jeg. Vi har været lykkelige her.

"Jeg er parat, saa snart De er det," svarede jeg, men ikke uden lidt Modløshed, da jeg saá, over paa Gladys og opdagede, at det Øjeblik, da jeg skulde skilles fra hende, virkelig var kommet. "Det glæder mig at høre," svarede han; "for Tiden iler. Tror De, De kan følge med mig om et Par Minutter. Kan De? Naa, det er godt. Hvis De ikke har noget imod det, vil jeg gerne tale med Hr.