United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun hvæsede og brummede over den som et Dyr; og Spyttet flød hende ud af Mundvigene. Ogsaa Maren og Johanne havde nærmet sig. Og de omstaaende Fruentimmers Ansigter blev rævespidse og agtpaagivende: Nu blev der Spas! Men Frøken Sofie rykkede Fru Line haardt i Kaaben: Mor skal gaa med, sagde hun nervøst straks! Jeg kan ikke holde ud at staa længere paa de Skøjter!
Og Hansine rokkede fornøjet hen til Ane Kokkepige i Badeteltet: Ti Tusind Miljoner Kroner og tre Mark og fire, Ane! sagde hun grinende og fik den femte Kop Kaffe udleveret ... Ungdommen derimod gav sig næppe Tid til at spise. Den løb paa Skøjter, gled paa Glidebaner, snurrede paa Iskarrusel, knuste Jydepotter og slog Katten af Tønden.
Thi vel havde baade Andrea Margrethe og Emmy hver to Par Skøjter og tilbød os dem tillaans, men det befandtes snart, at deres Fødder ingenlunde vare af samme Dimensioner som vore. Ogsaa her fandt Andrea Margrethe dog paa Udvei, idet vi nemlig kunde gaae ind til Skolelæreren og laane hans Sønners Skøjter.
»Ja lad os gaae ned og løbe paa Skøjter paa Fjorden«, sagde Andrea Margrethe, »for De kan da vel løbe paa Skøjter, Nicolai?« »Ja«, svarede jeg freidig; jeg vidste rigtignok, at jeg var ingen Mester deri, men hvor Andrea Margrethe og Emmy kunde færdes, der turde jeg ogsaa følge med. »Det var deiligt«, sagde Andrea Margrethe, »thi der er ingen af Deres Brødre, der kan.«
Og naar de løb paa Skøjter, bød han hende altid op til at løbe. Det var som de fløj, og næsten som han bar hende ... Han kom ogsaa hjemme. Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, naar de "skrev Sedler" og "En gik ud" og naar der blev "tænkt paa noget" ... Det var altid Bai, og saa blev der en Latter. Og hjemme talte Moderen altid om ham.
Moderen blev ved at fortælle med Brevene i sit Skød, om sin Ungdom, om de Dage, der svandt. Men paa én Gang sagde hun: -Naa, der er Ting, man aldrig skulde tænke paa. Tine sagde: -Det er dog altid godt at tænke paa Lykken. -Nej, Mindet om den slaar ihjel. Moderen stod op: -Men, aa, hvor var det dejligt at løbe paa Skøjter, sagde hun. Saa løb hun ud til de hvide Kager. Nu maatte de være piskede.
Vi vilde derfor ufeilbarlig begge være løbne lige i Vaagen, om ikke den samme gode Aand, der vaagede over Palnatoke, da han løb ned ad Kullen, nu ogsaa havde vaaget over os. Pludselig sprang nemlig en af Remmene paa mine Skøjter, og jeg styrtede lige saa lang, jeg var, foran Andrea Margrethe, som derved blev standset.
De var kommet til Glidebanen, hvor Drengen dumpede før, og pludselig det var maaske af Glæde, fordi Karl havde kaldt gav Ida sig til at glide. Hun satte Benene lidt for ungdommelig skrævende, mens hun lo: -Du vilde s'gu ikke blive graciøs paa Skøjter, sagde Karl, og Ida smilte igen. Saa skiltes de paa Hjørnet.
Uagtet den uheldige Slutning var jeg meget vel tilfreds med mig selv. Jeg havde viist, at jeg kunde løbe paa Skøjter, og allerede det var mig en stor Tilfredsstillelse. Men hvad der var mig end kjærere: der var Udsigt til, at jeg oftere kunde komme til at nyde denne Glæde sammen med Emmy og Andrea Margrethe.
Medens man nu anstillede forskjellige Gisninger om, hvor vi vel kunde været gaaede hen, fik Gamle pludselig den ulykkelige Idee, at vi maatte været gaaede ned til Fjorden sammen for at løbe paa Skøjter.
Dagens Ord