United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skolelærerens Tine sad paa en Skammel ved Siden af hendes Stol. Moderen fortalte om sin Forlovelsestid. Hun kom jo ind fra Provinsen og ingenting vidste hun og ingenting kendte hun og fremmed var hun i Excellencens gamle Hus. Det var noget nyt og noget helt forfærdende, med Ørstederne og med Mynsterne i Stuerne og i Huset Oehlenschlæger oppe paa anden Sal.
Fru von Eichbaum, der ikke havde set Frøken Kate Mourier i to, tre Aar, spurgte: -Hvordanne er hun vokset? -Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let bli'er i Provinsen, hvor de er de første ... -Kære, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som Vilhelmine. -En god Figur, sagde Generalinden, der stadig tænkte paa Kate Mouriers Eksteriør.
Professorinde Gerster havde lænet sig frem paa sin Plads i første Etage. Hun hørte ikke Lionettes og Nourvadys Ord, mens hun betragtede den fyldte Sal. Denne Dag var som Maalet i hendes Liv. Og hun tænkte, mens hun sad, paa de lange uendelige Aar i Provinsen, hvor hun med Øjnene bestandig, bestandig mod København Sten paa Steen havde bygget deres Existens.
Tvillingerne slog med Ølflaskerne i Bordet til Ære for Finderen. De stillede om Aftenen i Kisten, efter at Nielsen havde set paa "Danseben" med Kiær og Bai. Nielsen hentede nogle rødmossede Piger, som drak Banko med dem og slog "de to ældre Herrer fra Provinsen" koket over Fingrene. Bai sagde: "Pivain" og saadan ældre Ord fra sine Løjtnantsdage. De to hørhaarede taalte aldrig noget.
Dagens Ord