United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tvillingerne slog med Ølflaskerne i Bordet til Ære for Finderen. De stillede om Aftenen i Kisten, efter at Nielsen havde set paa "Danseben" med Kiær og Bai. Nielsen hentede nogle rødmossede Piger, som drak Banko med dem og slog "de to ældre Herrer fra Provinsen" koket over Fingrene. Bai sagde: "Pivain" og saadan ældre Ord fra sine Løjtnantsdage. De to hørhaarede taalte aldrig noget.
Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved L'hombren, i Skjorteærmer, med Hattene i Nakken. -Naa Tvillinger, sagde Nielsen. -Gaar 'en? -Man spæ'r den op, sagde den ene af de hørhaarede og skød Skuldrene op. -Svævende, mente en af Løjtnanterne. -Meget svævende, sagde den anden.
Banden levede paa Ordet "svævende". Man sagde det en Gang rundt hvert Kvarterstid med sære Tonefald og smaa Haandviftninger. -Svævende -Man maa spæ' den op, sagde Nielsen. Banden spædede op med Bajere og "Hunkøn". -Jeg har nappet et Par "Givere", sagde Nielsen. -Givere hva' Satan Nielsen? De hørhaarede skød Hatten bagud. -Et Par ældre "Givere", Tvillinger....
Dagens Ord