United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
I det blaa Gaestekammer var der koldt som i en Kaelder; der havde ingen sovet siden i Sommer. Den ene Gaesteseng skulde ud, og den anden blev stillet op ad Vaeggen. Mens Tine og Sofie endnu gik og tumlede med Lagener og Vaskestel, kom de gamle Bollings for at hente Datteren.
Saa lob Forpagteren fra Vollerup, skaelvende som et Lov, hen og slog sine knyttede Naever ind imod Vaeggen og hulkede som en Gal.
Rundtom sad Flygtningene, Koner og Bom, der ikke en Gang vidste, hvor de var, og de sogte Hvile for det tunge og bedovede Hoved ved at laene det mod Vaeggen, der skaelvede. Faa talte.
Hundene gik kaelende til og fra, men de agtede dem ikke. Berg talte igen om Driften. Paa Vikar var han da vis. Den enarmede Baron Staub kunde han altid faa, han var disponibel. -Han har jo faaet sit , sagde han, ved Vaadeskud.... Og naesten uden Overgang, laenende sig tilbage mod Vaeggen og seende frem mod Lyset, sagde han: Nu er de langt ude paa Vandet.
-Hva', det gor godt i Lemmerne, skreg de fra Havestuen og slog i Vaeggen. Oppefra bankede de med Sablerne i Gulvet om Ro. Tine regerede ude i Fadeburet: det var blevet hendes Kammer. Hun tog Madratsen op af sin Seng; den kunde Skovrideren da i det mindste faa til Underlag paa sin Sofa.
Berg foldede Avisen sammen; uden at nogen talte, rejste Tine sig til Farvel. Saa sagde Berg, i det han laenede Hovedet mod Vaeggen og saa saa langt ud i Stuen som en Gang for: -Hvor Drengen dog graed, da han kom i Baaden. Sofie skulde folge Tine, og de fik Lygten taendt. Dens dinglende Lys faldt ujaevnt hen over Hegn og Pil.
-Fa'er, Fa'er Tine kom lobende med et Lys og bojede sig ned over ham : Fa'er, raabte hun angst, Fa'er er det no'et med Mo'er? Men Bolling svarede ikke; for han med et tog hendes Hoved og forte det ned til sin Mund og hvidskede; og Tine faldt, hvid, hun ogsaa, tilbage mod Vaeggen og loftede sine Haender, som sank igen.
Majoren havde Tinka inde i en Krog, hvor hun hvinede af Latter. Ovre fra Loen horte man Folkenes Lystighed. -Jensen, en Polka, raabte Lovenhjelm og sprang op fra Klaveret. Lieutenant Jensen satte i paa Klaveret, og Lovenhjelm var ude over Gulvet med Tinka. Officererne trak deres Stole tilbage og flyttede ind imod Vaeggen for at give Plads. Gusta kom paa Gulvet og Tine; de dansede tre Par.
Nu saa forst Tinka paa hende ved Lyden af den ligesom dode Stemme og pludselig holdt hun inde: foran Bordet med den hvide Dug, hvor ingen havde spist, og Vaeggen med Bukkar om Spejlet og Tine selv, bleg som var hun uden Liv og Blod. -Tine, sagde hun angst og holdt inde paany. Det var som Tine forst rigtig horte nu, da hendes Navn blev naevnt; men hastig vendte hun atter Oret mod Vinduet.
Dagens Ord