United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da de var færdige med at besigtige Maskinen, og Vognen igen holdt forspændt, pegede Forvalteren over mod Elev Jakobsen, der netop kom ud af Kostalden: Kender Du den Irisk? spurgte han. Nej ... Det er en ren Gud Amor! Han ta'r Luven fra alle os andre! Saa e ... Ja ... Om det saa er vores Frøken Frederikke, saa er hun gal efter ham.

I de første Dage havde han følt det som sin, lidt tunge, Pligt at konversere «vores Gæst». Og han valgte da, hvad baade rimeligt og naturnødvendigt var, Landbrug, Jagt, Hesteopdræt og Skovhugst som Emner. Men han kom jo snart under Vejr med, at Greven var, hvad Forvalteren kaldte «en Bumfiler» paa disse Omraader.

Men den huggede Kammerherren engang, da han trængte til Penge ... min Fars Far. Det hvide Hus der med det lille Flag foran? spurgte Baronessen og pegede. Der bor vores Skovfoged. Er dine Folk paa Arbejde, siden man ikke ser noget til dem? Nej, de er vist oppe for at modtage os paa Gaarden .... Er Folkene oppe paa Gaarden, Jens? Ja, Hr. Baron! Kusken svarede uden at røre sig.

Hun vilde ogsaa nok være lidt alene. -Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en Stol og tændte an med en Vokskerte. I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord hun havde faaet det sendt fra en Søster og lagde det hen til Frøken Jensen. Der saa' saa fattigt ud paa Frøken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.

Jeg hørte ham plaffe her forleden Aften, da jeg gik en Tur i Skoven. Saa gik jeg herned paa Dæmningen. Han laa helt henne under vores Badehus. Har Baronen gi'et ham Lov til det? Nej ... Jo vist saa, jo! ... Han træffer jo ikke alligevel. Næi, , ! Var han ene i Baaden? Jo. Naa-aa, den er jo heller ikke større end som et godt Smørtrug. Naa ikke .... Hvad var det, De sagde før om Havren?

Det skal Truttemand ikke bryde sig om naar han bliver stor, skal han ogsaa faa en Kæreste han skal faa ligesaa mange, han vil ha'e ... Nej, Mama vil ikke nysse ham Mama kan ikke li'e Kys, der smager af Snavs rod han bare videre i Jorden, den er til det samme ..." Hun vendte sig til Flyge: "Ja, her kan De se vores Have. Den er ganske sød ikke? Men der gror saa meget Ukrudt i den.

Ak Gud, ja! Den Gang havde vi Skuespillere! Da skulde De have seet vores Theater, Hr. Stephensen! Davison ja, ham har De da hørt om? De veed nok, den smukke Villa, som han byggede lige overfor den bøhmiske Banegaard den Gang var det noget Nyt nu er der jo saa mange. Ja, han tjente styrtende, men det var ogsaa Pengene værd.

Forresten maa de da forskrive vores Øl, de kan ikke engang brygge det efter, hvor gjerne de saa vilde! Nu har Franskmændene igjen lukket en stor Fabrik tæt ved Grændsen, fordi den tilhørte en Tydsker. Det kan jo aldrig gaa! De skal se, det vil ikke vare mange Aar, før vi maa dertil igjen. Pas De bare paa, læste De, hvad Bismarck havde sagt forleden?

-Er det Dig? sagde Excellencen, og der kom et pludseligt Lys i hans Øjne ved Synet af Sønnen, der smilte til ham med et eget ømt Smil, næsten som en Kvindes: -Hvordan har Du det, Papa? Tak. Gamle Folk, Dreng, bør ikke klage, naar de kun nogenlunde kan trække Vejret. -Det er raat ude, sagde Faderen, stadig bøjet over Hans Excellence. -Det er vores Klima, Go'e, som vi maa bære.

Her begynder vores Ejendom, Vilde! sagde Baronen og slog bredt ud med Haanden, da Ekvipagen kørte ind under Æreport Nummer to. Jeg ved det. Du fortalte mig det to Gange, da jeg var her i Efteraaret med Moder. Pause. Lige herfra og op til Gaarden har været en voldsom storartet Lindeallé! begyndte Baronen igen. Saa aa? Ja.