United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
I nogle Dage stod den som et tavst Vidne, saa en skønne Nat var den ogsaa borte. Og alt var, som det havde været i Hundreder af Aar. Hunden har været længe borte. Jeg har fløjtet og raabt. Nu kommer han sluskende med Halen mellem Benene. Hvad Satan ... Han ser saa ynkelig ud og piber. Hvad Han begynder igen at gaa med Snuden lige i Jorden. Et Sted munder Stien ud i en lille Eng.
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
Isen laa der endnu, brudt som smaa flydende Øer. Med opløftede Skørter stod Moderen midt paa Flagerne. -Tine, Tine, den brister.... Tine stod midt i Sølet, opskørtet til Knæerne, beredt paa det værste. Moderen fløj fra Flage til Flage. Bums der laa den ældste Dreng, pladaus i den vaade Eng. -Saa, der ligger Drengen. Moderen overskuede Situationen et Minut.
Smukt og klart Veir medfører godt og frisk Humør, og godt og frisk Humør maa man have, hvad enten man nu skal op til Examen, eller man vil forlove sig. Denne Morgen var det imidlertid graat og diset, ja der svævede endog Taager over Mark og Eng, det syntes, som om Veiret vilde slaae om til Tøveir. Det var slet ikke, som jeg ønskede det, thi sligt taaget Veir gjør En ganske mørk og trist i Sindet.
Og jeg kom til Dig i de tunge, mørke Vinterdage; Taage og Mulm hvilede over Mark og Eng, og Taage og Mulm hvilede over mine Tanker, men indenfor dine Vægge fandt jeg Sommerfriskhed og Sommerglæde, og som en kraftig Nordenvind forjog Præstemandens muntre Tale de tunge, døsige Tanker. Derfor takker jeg Dig, og derfor bringer jeg Dig min Hilsen!
Saa da han naaede Byens Mark, vendte Erik Dyret. Men da han kom op paa Bakken, dreiede han Hovedet. Der laa Byen og der ... omtrent ved Kirken laa Linds Gaard ... Ja, der med Skorstenen. Saa red han hjemad. Og han red rundt i Skoven den hele Dag, Dyret lod han græsse lidt paa Haraldhus Eng, steg saa igjen til Hest; red rundt, snart mellem Træer, snart ad Veie, tænkte ikke derover.
Lægen satte Kandelabren fra sig: "Maaske," sagde han. William sov fast den Nat. Han drømte, at Moderen var blevet rask og at de løb og løb hen over en stor Eng og plukkede hvide Blomster, blev ved at plukke, saa han næsten segnede under Byrden, mens han løb ... Saa pludselig hørte han nogen raabe: Du falder i, Du falder i, og En greb haardt i hans Arm.
Mens oppe fra Løvværkets Tag tusind tindrende Glimt fra den synkende Sol gled gennem Bladenes Mørke. De kom ud af Skoven, langs de høie Bakker. Luften var tung af Duft fra den blomstrende Lyng, Solen gik luende ned bag Vestens Banker. Og mens de hvisker til hinanden tusinde milde Ord, synker Natten over Eng og Høie. Men, hvor de oftest mødtes, var ved Graven. De elskede Stedet.
Oluf udi Enrum sagde til hende, at hun skulde raabe paa Anne Christens Dotter og lukke sine Øjne og le ad hende og kalde hende Memme og Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at Djævelen var kommen til samme Anne Christens Dotter paa Skinderup Eng for tyve Aar siden, og at der sad et Mærke paa hendes højre Side. Item at Mag.
Veiret var mørkt og trist, en kold Østenvind strøg henover Mark og Eng; er man saa først i daarligt Humør, er det ikke underligt, om man snart begynder at fryse Jeg sad og saae paa Hestene: den ene var »den Røde«, som Forpagteren havde fortalt saa meget om Dagen i Forveien: nu havde jeg Tid nok til at tænke paa Alt, hvad han havde berettet mig om den.
Dagens Ord