United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og det samme, som William saá i Hoffs personlige Optræden, stødte ham stadig tilbage i hans Forfatterskab, som han under Spektakel spredte til alle Sider i smaa Stumper med Glimt og Blink af Begavelse, men uden Ro og uden at tage sig sammen til noget helt. Men saa havde han en Dag set ham i et Forlystelseslokale. William selv sad paa Gulvet, men saá Hoff komme ind i en Loge.
Idet jeg kom hen til ham, stødte han netop sit Glas mod Andrea Margrethes, hans Kinder blussede, og der brændte Ild i hans Øie. »Frederik«, sagde jeg til ham, »min Borddame ønskede gjerne, at jeg skulde forestille Dig for hende.« Corpus Juris saae paa mig som En, der vaagner op af en Drøm. »Aa det kan jo vente til siden«, sagde han. »Hvad er det for et Svar at give til en ung Dame?
-Derfor kommer jeg, sagde Hans Excellence og stødte selv Døren til Stuerne op med sin Stok: -Jeg følger med Ravnene. Frøken Erichsen sagde men man vidste ikke, om hun havde forstaaet eller ej : -Ja, Konferensraaden er daarlig. -Lad mig sé ham, sagde Hans Excellence.
»Hvad for nogen Fremmede,« spørger De mig, det kan jeg se paa Deres Øjne; ja #her# er det krilne Punkt, nu skal De høre. Om Morgenen tidlig var det, at han stødte. De saa' ham fra Fyret og telefonerede, og som et Lyn var vi ved Stranden, alle Bjergerne. Der er jo Skillinger at tjene.
Hans egen brune Hest blev skudt under ham for Stockholm, og i Stedet havde han faaet en rød, højbenet Hingst. Satan til Dyr til at vinde over Bunden men den stødte som en Træbul, ikke Tale om, den skulde se sig for paa Vejen. Na! Pisk og Sporer bestandig. Det var ikke Ottes egen Hest, der havde været saa blød af Gemyt og villig til det yderste, den laa død inde i Sverig nu . . . Ah saa skal da!
Juni var jeg igjen i Kjøbenhavn. Iagttagelser paa denne Reise har jeg samlet i en lille Bog "Fra en Reise" 1873. Jeg ledsagedes denne Gang ikke blot af min Hustru, men ogsaa af min yngste Søn, som lige var bleven Student, og i Rom stødte vore to andre Sønner ogsaa til os.
Theodor Franz var en plump Person. Det stødte Hr de las Foresas. -Han siger Ting ... -Naar man selv hører til Selskabet, sagde Hr. de las Foresas. De var færdige med at spise. Fru Simonin spillede. Charlot sad paa Gulvet, med Hovedet lænet mod Flygelet. -De tager altsaa til Paris, sagde Fru Simonin. -Ja vi tager til Paris. -De har Bolig dér? -Ja, sagde Hr.
Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet, og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
-Lykkelige Folk kan have Venner, sagde Hendes Naade, der stirrede hen for sig. -Og de ulykkelige? -Har deres Lidelser, sagde Hendes Naade og sænkede sit Hoved, mens Jægermesteren saá op paa hende. -Mama, sagde han ganske sagte og stødte sit Glas mod hendes. -Jeg, sagde Excellencen: har, Adam, hørt om Heste, der trækker samme Læs, at de til Tider slikkes. Andet Venskab har jeg aldrig set.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os; hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron: "Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land."
Dagens Ord