United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Clara tog en energisk Beslutning og løb ud til hende. Kaninen sad og saa paa dem. Det var ikke fri for, at hun misundte dem deres Fornøjelse. Hun fortrød næsten, at hun havde sagt, at hun ikke vilde med. Vandet saa saa indbydende ud, og de to derude laa og plaskede rundt og raabte og lo og sprøjtede hinanden. Paa een Gang kom der Taarer op i Kaninens Øjne.

Og hun aabnede i det samme Døren og slog den helt tilbage, saa at det halvmørke Rum fyldtes af det grønlige Lys, der laa ude under Træerne. Puhh, sikken Varme! vedblev hun Det skal rigtignok blive dejligt at komme til at staa paa Hovedet i Vandet! Kan du svømme, Clara? Ja, lidt. Saa kan du lære Frøken Jansen og mig det!

Hvis De da ikke foretrækker straks at køre hjem til Præstegaarden? Præsten aabnede Øjnene og stirrede stift hen paa hende. Hvad syntes Deres Naade om min Prædiken, sidst De var i Kirke? spurgte han og havde øjensynlig slet ikke hørt hendes Spørgsmaal. Deres Præken? spurgte hun forbavset. Ja, den Søndag De tog Clara hjem med til Næsset? Jeg synes altid godt om Deres Prækener ...

Kan du huske, da vi skød til Skive efter en Flaske nede i Præstegaarden, Frøken Jansen? Ja, sagde Frøkenen. Vil du ikke forære mig en Salonbøsse til min Fødselsdag? En Bøsse passer sig ikke for en ung Dame, lille Karen! Nej, naturligvis! vrængede Barnet hun skal bare smøre Mel i Ansigtet og sidde og kede sig li'som Mama! Baby! Clara har jo en!

Men de holdt Vagt i Stuerne udenfor og vogtede paa ham, at ikke Tjenestefolkene skulde komme i Nærheden og lytte og forstaa og bringe Sladder og Rygter i Omløb. Det var strenge Dage for Clara og hendes Moder. De havde aldrig et Øjebliks Ro. Var Pastoren ude, afventede de i dirrende Spænding hans Hjemkomst.

Han sagde noget om, at En var bleven levende efter saadan 1000 Aar, eller tror Du, den kan gaa omkring om Natten?« »Ti nu stille, Clara. Lad os bare komme i Seng og falde i SøvnMen vi #kunde# ikke sove. Da vi havde ligget en halv Times Tid, bankede det sagte paa Døren. Vi laa ganske stille ... »Hører Du ikke, Clara? Er Agnes derDet var Tantes Stemme. »Ja vi sover heroppe begge to.

Nu skal jeg hente en Kop, Far! skyndte Clara sig at sige. Hun kendte Atmosfæren i Hjemmet og vilde afværge en Udladning. For Resten holdt hun mest af sin Fader, hvem hun lignede baade af Ydre og Indre. Og hun havde ofte trøstet ham og talt ham til Rette, naar han havde et af sine Fortvivlelsens Anfald. Baronessen saa interesseret nysgerrig fra den ene til den anden af disse to lykkelige Ægtefolk.

Her er saa dejligt! forklarede Clara Mascani Vandet er ganske lunkent! Men Frøkenen vinkede afværgende med Haanden ud mod dem. Og hun gjorde sig Umage for at smile, medens hun stjaalent tørrede Taarerne af sit Ansigt. Clara og Karen havde taget hinanden i Haanden og var vadet længere ud. Vandet naaede dem nu til højt op paa Benene.

Vil Baronessen ryge? Ja Tak! hvorfor ikke? lo Hendes Naade. Og du, min Engel? spurgte Mascani pludselig og holdt Cigaretpakken lige hen foran Ansigtet paa Fru Johanne. Far dog! sagde Clara uvilkaarlig. Din Far er saa spøgefuld i Dag! sagde Fruen. Hun rystede over hele Kroppen og var ved at græde. Saa fik Baronessen Øje paa en rød Plet paa Pastorens venstre Kind.

Han anede, hvad det betød: Hun bad ham tage lidt Hensyn til Moderen. Men Pastoren vilde ikke forstaa hende. Vil du have en Cigaret, min Tøs? spurgte han og trak en Pakke op af Lommen Værsgod! Nej Tak, sagde Clara Moder kan ikke lide det. Hun plejede ellers ikke at tage videre Hensyn til Moderen; men nu i Øjeblikket havde hun Medlidenhed med hende, fordi der var en fremmed til Stede.