United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lidt Torden og Lynild gor Himlen saa klar, den taagede Luft kun paa Kraefterne ta'r! Kommer Tid, kommer Raad, har for ofte vi sagt; nej, kun Krigerens Daad knaekker Tyskerens Magt. Vi vil slaas med Hurra! For vor Konge og vort Land. Tine stod paa Markhojen og vinkede med sit Sjal. Stormen paa Dybbol var afslaaet. Huset genlod allerede af Tummel.

Bai vilde køre Hestene og sad paa forreste Sæde med Marie, som var saa stivet, at det knitrede, bare hun rørte sig. Katinka saa' ud som en ung Pige med sin store, hvide Solhat. -Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen. -Nu kør' vi, sagde Bai. Lille-Bentzen løb ind i Haven og viftede og vinkede. De kørte et Stykke henad en Bivej gennem Markerne.

Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, at de var nær ved at synke. Men da Simon Peter det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: " bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"

"Det Skib er blevet paasejlet," udbrød Kaptajnen, "men hvad der forbavser mig er, at det ikke forlængst er gaaet til Bunds." "Pilgrim" befandt sig nu kun tre Kabellængder fra Vraget, da Dick Sand pludselig vinkede ad de andre, at de skulde være stille. "Hør en Gang! Er det ikke en Hunds Gøen?" sagde han.

Men hun stod fast , at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel." Men Peter blev ved at banke , og da de lukkede op, de ham og bleve forbavsede. Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.

Beboerne holdt et farligt Levned, de sang og vinkede ud af Vinduerne med store Krus. Soldater og Søfolk gik larmende gennem Gyden. Mikkel skyndte sig, han dinglede afsted, og Soldaterne hilste ham med høje Lattersalver, men han slap igennem og naaede halvt i Blinde hjem til »Den gyldne Støvle«. Her forlangte han Vin og drak som en febersyg, med Graaden i Halsen.

Da faldt det Thjodolf paa Sinde, at nu havde han dog fulgt Fuglen, som Ynglingen havde sagt, at han skulde, og han vilde derfor strax vende om. Men idet han saae op ad Bygningen, inden han vendte den Ryggen, saae han hin Yngling i et Vindue deroppe, og han vinkede ad Thjodolf. »Denne Gang skal Du ikke undgaae mig«, sagde Thjodolf, og han drog sit Sværd og gik ind i Gaarden.

Tilsidst kom de da ind i Kalechen: Farvel, Hans Husmand, blev Herluf ved at raabe; og Vognlygtelyset faldt hen over Dagligstuevinduerne og »Kontoret« og saa over Poppeltræerne de var ude af Gaarden. Oppe ved Mørkningsbænken stod Tine og vinkede med sit Tørklæde. Hun løb med Vognen og rakte Haanden ind over Forlæderet. Saa tog Herluf paa at græde.

Jeg vilde ile hende imøde. Men Hertz havde allerede opdaget mig og raabte efter mig: »Hr. Fenger, skynd Dem, skynd Dem dogJeg saae ogsaa, at han vinkede ad mig, og skjøndt jeg ikke kunde begribe, hvad denne Iver skulde sige, adlød jeg den meget villig.

... Da Detektiven noget efter gik ned ad Trapperne mødte han Tjeneren Neave, der med en hemmelighedsfuld Mine vinkede af ham. »Undskyld Hr. Greve, men jeg kan fortælle Dem om noget højst besynderligt, der er passeret her i Huset.« »Naa, og det erTjeneren gned sine Hænder forlegent. »Her er kommen en ny Tjener, som hedder Perkins.