United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kan du huske, da vi skød til Skive efter en Flaske nede i Præstegaarden, Frøken Jansen? Ja, sagde Frøkenen. Vil du ikke forære mig en Salonbøsse til min Fødselsdag? En Bøsse passer sig ikke for en ung Dame, lille Karen! Nej, naturligvis! vrængede Barnet hun skal bare smøre Mel i Ansigtet og sidde og kede sig li'som Mama! Baby! Clara har jo en!
Ja, jeg er noget nervøs ... Blæser det? Næi! sagde den lille forundret. Det er jo Solskin og dejligt Vejr! Er der mange Mennesker dernede? Ja-a; alle sammen! Var det et godt Brev, Frøken Jansen fik fra sin Moder? Det ved jeg ikke. Hun har jo ikke læst det endnu .... Hvor længe tror du, jeg maa blive oppe i Aften? Lige til du bliver træt, Baby. Det er jo Høstgilde!
Naa aa, vi var vel nok slupne ud! smilede Kaninen, der endnu stod og trampede paa Brandstedet for at slukke de sidste Gløder. Jamen Hytten var da futtet a'! nikkede Baby Det kunde for Resten ha' været Sjov! ... Skal vi saa gaa? spurgte hun Vi maa skynde os. For vi skal være hjemme og ha' klædt os om til Middag!
Men jeg rejser jo i Dag, Baby! tilføjede han alvorligt. Gør du? spurgte Pigebarnet betuttet. Det havde jeg sgu helt glemt! Men Baby dog! udbrød Hendes Naade dybt rystet. Hvor faar du saadanne Ord fra? Pardon, lille, bitte, allerdejligste Mama! bad Karen indsmigrende og fløj Moderen om Halsen. Maa vi saa? gentog hun.
Jo, nikkede han smilende saa faar I da være fri for Lektierne ... Men ingen fæle Ord i Præstegaarden, Baby! formanede han. Det er nu ikke saa nemt at la' være, Onkel! forsikrede den lille alvorligt. Derpaa nejede hun hurtigt og skyndte sig mod Døren for at bringe den ventende Kanin Frihedens gyldne Budskab.
Saa faldt Orkestret ind, og Seksturen begyndte. Baronessen havde taget Plads paa en af Bænkene i Nærheden af Døren. Hun sad og passiarede livligt med et Par Husmandskoner; og da Baby i Dansens Løb kom Stedet forbi, vinkede Moder og Datter smilende til hinanden og nikkede. Men et Øjeblik efter rejste Hendes Naade sig og forlod Salen. Nu gik Naaden! sagde en Dame til sin Danser.
'Aften! sagde i det samme en skrattende Stemme, og en kroget Skikkelse gled frem bag Stenen og kom hen imod Pigebørnene, der øjeblikkelig afleverede et Par grandiose Vræl. Hi, hi! Frøjknerne blev nok bange? Er det ... dig ... Maren? gispede Baby. Ja, mænd er det mig, bitte Frøjken, ja det er! smiskede den uhyggelige Maren Forlis og gled nærmere. Di smaa Damer har nok vaaren ude aa spadsere?
Hvad skal det betyde? spurgte Karen og prøvede paa at sparke Tørklædet af sig. Jeg fryser ikke! Nej, men her er saa mange Myg, Baby. De kan let stikke dig! Baby drejede Ansigtet om mod sin Lærerinde og smilede taknemmeligt. Du er dog saa god og rar og sød, Frøken Jansen! sagde hun. Jeg holder næsten mest af dig af alle, alle Mennesker!
Hun var slet ikke sulten! Og hun brød sig ikke Spor om Mad! Og det var noget godt Tosseri at slæbe hende op ad alle de Trapper! Hun vilde meget hellere blive ved at danse! De andre kunde godt spise uden hende! Og hun skulde pænt vise dem, at hun ikke vilde røre en Mundfuld! Saa, saa, Baby! formanede Frøkenen. Ikke en Mundfuld! gentog den lille og stampede i Gulvfliserne oppe i Galleriet.
Kaninen forsøgte et sidste Argument: Jeg tror ikke, at din Mama vil synes om, at vi gaar ud fra den aabne Strand, Baby! Jo o, Mama er i godt Humør i Dag! sagde Karen og laasede Døren, hvilket lod sig gøre ved Hjælp af et stort, gammelt Søm, der sattes ned i en Øsken. Og saa begav de unge Damer sig af Sted ad Spadserestien ned mod Fjorden.
Dagens Ord