United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den fremmede Durchlauchtighed snoede sit Overskæg og betragtede sine Støvler. -Som jeg siger, kære Eksellence.... Den kære Eksellence stod som paa Gløder: Han var den sidste. Eksellencen von Kurth var sluppet bort i en Pavse med tre Reverentser. Eksellencen von Quaade tog en Beslutning: han brød af midt i en Sætning og gik baglænds. Ja, ganske vist, sagde han, Deres Højhed, ganske vist.
Fenger, at De sidder paa Gløder af Nysgjerrighed og langt heller vil høre noget om den unge Dame end om min Mands Foredrag. Den Gamle lo. Se, De bliver jo helt rød! Ja, min Kone, det er en Menneskekjender, en ren Lavater. Jeg skjulte min Forlegenhed i Ølkruset. Naa, ja, ja da? er hun kjøn? Kjøn!? min kjære unge Mand, hun er jo en Skjønhed! Ja, det vil sige ikke saadan paa den Maade, men meget mer.
Det ser ud, som vilde Taget skyde dem bort under sig for selv at faa Lov til at støtte mod Jorden. Fra en lang Skorstenspibe blaaner Røgen, og alle Ruderne gløder i Solfaldsskæret. Ildhytten har vi døbt den fra tidligere Jagter. Vi kommer tæt forbi. I Havehegnet staar nogle forblæste Kirsebærtræer, og Æblegrenene hænger langt ud over Vejen tunge af Frugt. Gangdøren slaas op.
Du sov trygt. Jeg staar igen ved Vinduet og bliver ved med at se ud i Mørket. Der er saa stille ... saa stille ... Stjærnerne blinker. Maanen stiger op over Bakkerne langt ude, tænder Skyerne om sig, saa de gløder. Lis, jeg ved, at hvis dit Øre fangede et af de Ord, hvormed mange brutalt nævner Forholdet mellem Mand og Kvinde, vilde du bøje dit Hoved, og dine kære Øjne vilde fyldes med Taarer.
Der er Julius! raabte hun saa pludselig og slap Frøkenen, da hun fik Øje paa Tjenerdrengen, som kom balancerende med et Fyrfad fuldt af Gløder ude paa Spidsen af en Ildtang. Han er nusset i Dag, sagde Præstens Clara i den Dragt! Og begge Pigebørnene løb hen til Drengen og vilde tage Fyrfadet fra ham. La' vær' Frøkner! sagde Julius og søgte at værge sig I brænder Jer!
Sikke et Par gamle Tosser. Vi taler ikke mere om dem, vi holder hinandens Øjne fast, og hun rækker Haanden over Bordet, at jeg skal gribe den. I Kakkelovnen er Ilden brændt ned, der ligger store Gløder paa Risten. Hunden sover. Lampelyset heder vore Ansigter ... Der knækkede en Glød inde i Kakkelovnen, og Gnisterne spredes. Uret paa Væggen falder i Slag. Vi lytter. Udenfor regner det.
Men nu og da røbede et Glimt i Øjnene, at der endnu laa et Par Gløder og ulmede i Askedyngen. Elias var en af Bygdens mere fremragende Mænd. Som ung havde han været rask og kvik, dog ikke saa meget til Arbejdet som til Dans og Lystighed, Drik og Spil. Og senere havde han været en af Bygdens Foregangsmænd, en Mand, der gik paa og vovede Pelsen.
Eller ogsaa er der paa selve Husenes Façade hængt kulørte Papirslanterner op, der dækker hver eneste Mursten, saa det seer ud, som hele Huset var bygget af dem. Ud fra Taget skyder der samtidig lange Stænger, som bærer Buketter af illuminerede Papirsblomster, de hænger paa Snore over Gaden, og de gløder som store St. Hansorme i Laurbærbuskene, hvormed man til Overflod har fyldt Fortouget.
Naa aa, vi var vel nok slupne ud! smilede Kaninen, der endnu stod og trampede paa Brandstedet for at slukke de sidste Gløder. Jamen Hytten var da futtet a'! nikkede Baby Det kunde for Resten ha' været Sjov! ... Skal vi saa gaa? spurgte hun Vi maa skynde os. For vi skal være hjemme og ha' klædt os om til Middag!
Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue; og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd; og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, når den skinner i sin Kraft.
Dagens Ord