United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Af hvide er der mange, fra de yngste unge med Drengeben og spirende Barm til de føre Fruer, hvis Knæ er ru af Gangen i Kjolen; fra de hvide Frøkner, som vasker sig tidligt og silde, til Bondedøtrene, der lugter som Mælk af Munden, og hvis haardføre, laadne Lemmer slaar som Knipler.
De gamle Frøkner sad langs Væggene og dukkede sig ned over deres Strikketøj og vilde ikke se paa hinanden. Og hele Aftenen talte de lavmælt og dæmpet som om de var bange for at vække en, der sov og hver sagde lidt, ligesom paa Tur, af Frygt for Pavser. Længe var Priorinden nu om sine Breve til Otto Heinrich. Hun sendte ham ingen Bebrejdelser.
Glade Frøkner fløj forbi ham, og indenfor knaldede Propper. En Dør til en Loge blev revet op, og ud lød Stemmer, Støj og Musik som én Tummel. -Herluf Berg, Herluf Berg, raabte blonde Krause der i den sidste Tid bestandig saa' ud som et gennemforkølet Barn og Herluf maatte ind at drikke med Selskabet. Musiken begyndte paany. Det var »Kyssenes Vals«. Man kendte den og klappede i Logerne.
Og foran paa Bukken sad Tyrk, der stor og mægtig ragede frem højt over Hovedet af Kusken. Der blev ikke talt meget under Køreturen; man havde nok at gøre med at holde sammen paa Sjalerne. Kun af og til, naar Blæsten blev særlig ondartet, vendte Lars sig om fra Forsædet og raabte: Frysser I, Frøkner? Hvortil regelmæssig en af de unge Piger hylede: Nej i ...!
Pludselig drejede Ida Frøken Roed to Gange rundt foran Skabet: Jeg har været i Theatret, sagde hun, saa højt, saa det pludselig klang i Gangene, og hun løb. -Hys, Patienterne, sagde Frøken Roed. Men de to Frøkner hørte bare, Ida lo deroppe: og de gik ind, hvor deres Middagsmad ventede dem under Gasflammen.
Da Charabancen var naaet et Stykke ud ad Landevejen, vendte Lars sig pludselig om: Der kommer Hofjægermesterens, Frøkner! Og umiddelbart efter holdt to Ryttere, en Herre og en Dame, fulgt af en Meute halsende Hunde, deres Heste an hver paa sin Side af Køretøjet, der ligeledes standsede. Det var ganske rigtig Hofjægermesterens, Palle Uldahl til Hvidgaard og Frue.
Der er Julius! raabte hun saa pludselig og slap Frøkenen, da hun fik Øje paa Tjenerdrengen, som kom balancerende med et Fyrfad fuldt af Gløder ude paa Spidsen af en Ildtang. Han er nusset i Dag, sagde Præstens Clara i den Dragt! Og begge Pigebørnene løb hen til Drengen og vilde tage Fyrfadet fra ham. La' vær' Frøkner! sagde Julius og søgte at værge sig I brænder Jer!
Dagens Ord