United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han talte og krængede Læberne frem, saa man saa' alle hans Tænder; og han bøjede sig sammen med knyttede Hænder, som sled han i Raseri i fangende, usynlige Stænger. -Kretiner, sagde Hans Højhed Hertugen bag hende. Han var ogsaa vaagnet. Eksellencen von Kurth blev kaldt op i den hertugelige Loge i Mellemakten. Maria Carolina hilste og rakte ham Haanden.
-Og hans Moder hun er saa smuk ... Ja ... Fyrstinden examinerede Prinsens Loge i Kikkerten han er forresten ogsaa køn ... For den Historie kender De da? -Alle siger, han er saa elskværdig. -Gudbevar'es, derfor kan man jo gerne kalde Prinsessen for Salonernes Rachel -Spiller hun Komedie, spurgte Carl. Ellen havde forstaaet og blev pludselig rød uden at hun vidste hvorfor.
Det lyder højtravende, men jeg mener det det var en pludselig kold Følelse, som om alt var dødt. Lady Ver vendte sig ærgerlig om til Christopher. "Hvad i Alverden er der i Vejen med Robert?" sagde hun. "Der er et persisk Ordsprog, som siger, at en Djævel smutter ind mellem to Vinde," sagde Christopher; "det er maaske det, der er hændet i denne Loge i Aften."
Et Par gamle Fædre sad tilknappede og stive i Parkettet med høje Silkehatte og Guldknapsstokken mellem deres Ben. De hviskede sagte. Som paa Kommando rejste de sig og hilste en stram Skikkelse, der kom og satte sig i en Loge. Ham. Angelo hviskede stakaandet: -Se, den Gamle. Giovanni følte, som der ikke var Plads til Hjertet i Brystet paa ham, saadan hamrede det.
Jeg har en Loge i Operaen, og jeg er ved at forsøge paa at overtale Frøken Travers til at komme med. Hun siger, at Lady Verningham ikke er optaget i Aften, det véd hun, og saa kan vi spise til Middag i Stilhed og gaa derhen allesammen, synes du ikke ogsaa?"
Thi naar de fra Parkettet i Kikkerten streifede den lille Loge ved Siden af Hofdamernes, som Urne havde hver Tirsdag og Fredag, da blev de undertiden slaaet af et besynderlig tomt og slukket Blik, der mødte dem i Ellen Urnes Ansigt saadan, som hun sad der bag Viften og havde glemt sig selv og troede sig usét.
Om Aftenen sad Hendes Højhed i Hoftheatret i sin Loge. Unge Begyndere og udtjente Heltefædre aflirede Schillerske Vers. Hendes Højhed hørte det som i Telefon og halvt i Søvne. Hendes Højhed berørte en Gang imellem flygtigt Spidsen af Næsen med Kanten af sin Vifte. Spidsen af Næsen bevægede sig, naar Hendes Højhed skjulte en Gaben. Saadan gik Tiden, og Dag efter Dag.
I sin Loge holder han Diskussionen gaaende lige til det sidste Øjeblik. Regissøren kommer anden Gang og stikker Hovedet ind. "On peut annoncer," raaber Coquelin til ham. Han gjør den sidste Sminkestreg, retter Parykken foran Spejlet og rejser sig. Vennerne følger ham ned ad Trappen, og man bliver ved at tale.
Kun et monumentalt Spejl paa Væggen mellem Vinduerne, med grønskjærmede Lampetter op langs Siderne og med en Mængde smaa Glasæsker paa Marmorpladen forneden erindrer om, at man er i en Skuespillers Paaklædningsværelse. Man er nu i Virkeligheden ogsaa ligesaa meget idetmindste i en Salon. Coquelin tager imod i sin Loge.
Der var ganske fuldt, paa Gulv og i Loger; Kongres-Marskallerne med deres store, danebrogsfarvede Silkeskærf drak hinanden til, fra Loge til Loge, over Salen.
Dagens Ord