United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !
To, tre Gange daglig, medens Fangerne føres ud i Gaardene for at trække Noget, der kaldes frisk Luft, overskylles Senge, Gulv og Mure med Strømme af Vand. Men det hjælper kun lidt. Blev det ikke gjort, siger Fangevogteren, vilde Murene efter to Dages Forløb give sig til at spadsere alene. Det kan vanskeligt være anderledes.
-Det var et Gulv. forstaar du Lange viftede med Haanden et Balsals Gulv, du, sét ind gennem Dørene med Støv henover og en Stump Garnering helt inde og en »Sonne« paa en Væg, du, i forgyldt Ramme hva? De Folk har altid Sonne, sagde han med et lille Forstaaelsens Nik, gamle Sonne, du....
-Det er mig, svarede et af Børnene, der kom for at hente en Bog. Og Faderen vandrede videre henover sit Gulv, mellem de samme fire Vægge. Han elskede at have det hedt, og havde dog altid hvide Hænder af Kulde.
Bagefter kunde de komme med deres Indvendinger, og han vilde give dem Svar derpaa, saa godt han formaaede. ... Salen, hvor Mødet skulde holdes, brugtes Aar ud og Aar ind til allehaande. En klam, uren Lugt af gammelt Snavs slog ud fra dens Gulv og Vægge. Gaskronen, der hang midt under Loftet, formaaede kun halvt at oplyse den. Paa hver Side af Talerstolen viftede Flammen af et Stearinlys.
Endelig rystede jeg denne uhyggelige Tilstand af mig, klædte mig paa og gik ud. Det var en kold Morgendæmring med Taage og Støvregn. Overalt var der lukket; jeg maatte drive fastende om en Timestid, ør og tung i Hovedet, og med den flove Utilpashed, som følger med en altfor aarle Opstandelse. Endelig fandt jeg en Café, hvor der blev luftet ud og vasket Gulv.
Der var ganske fuldt, paa Gulv og i Loger; Kongres-Marskallerne med deres store, danebrogsfarvede Silkeskærf drak hinanden til, fra Loge til Loge, over Salen.
Værelset selv var ikke mere end halvtredsindstyve Fod langt og tredive Fod bredt, men i Stedet for at være en almindelig Hule som alle de andre, gennem hvilke jeg var kommet, var det belagt med Gulv og Træpaneler, der nu var sorte af Alder. Hvor højt det var, kunde jeg ikke gætte, for Væggene steg og steg, saa jeg ikke kunde se Enden paa dem i Mørket.
Nogle bad om blot at maatte sidde et Ojeblik, en halv Time og de satte sig, med Born i deres Arme, paa Loftstrappen, i Bryggersgangen paa det bare Gulv, og faldt i Sovn det Nu, hvor de satte sig. Der var ingen ubesat Plet mer og ikke en Krog at finde. En Syg blev lagt i Pigernes Seng. Inde i Stuerne begyndte de Forkomne at "to op" og de vaagnede til Besindelse.
Alle gjorde Holdt for Døren og "stod" indenfor. -Man maa derop, sagde Moderen, det er som man altid var ventet. -Og Degnens véd Nyt men de sladrer ikke. Børnene var komne af Tøjet og løb allerede Tagfat i Storstuen. Intet Gulv var saa godt til Tagfat. For det var saa rummeligt som en Sals, og alle Stolene stod saa tæt til Væggene og spærrede ikke.
Men De havde Ret, det var paa Tiden at holde op ... Ellen fik ikke mere Morfin. Alle Smerterne vendte tilbage, og hun blev magrere og magrere Dag for Dag. Hun blev sky og holdt sig inde, hun vilde ingen sé og ikke tale med nogen. Lange søvnløse Nætter vandrede hun op og ned ad sit Gulv og kunde ikke finde Ro.
Dagens Ord