United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


De unge Legemer, som var saa vant til at være nær hinanden, vidste ikke af at nægte sig noget, og da Angelo i nogen Tid havde været Kæreste med Rosa, blev Giovanni det, og ingen af dem vidste, at der var noget ondt i det. Det kom jo af sig selv, uden at de havde saa meget som tænkt paa det. Giovanni var seksten Aar. Slank og rundsvajet, Hovedet rankt.

-Hvad er for meget? sagde Professoren og smilede. -Uh, jo, sagde Baronessen, mens Talen om Rejser pludselig bredte sig og de talte om det halve Europa rundtomkring: -Det er ligesom Michel Angelo ... Det er dog for meget ... -Og saa er det nogle Forvridninger, sluttede Baronessen sine Formeninger om Michel Angelo. -Forvridninger, sagde pludselig Hans Excellence: det er rigtigt, Lydia.

Angelo kaldte ham for "Ilderen". Og han havde ogsaa nogen Lighed med dette Rovdyr, naar han satte i Spring Hovedet dukket, med sammenkneben Mund fra Araberens Skulder. Papa Bedini gav ham rigeligt med Lommepenge, fordi han var bange for, han skulde gaa fra Truppen. Giovanni stred meget med sin Krop.

Et Par gamle Fædre sad tilknappede og stive i Parkettet med høje Silkehatte og Guldknapsstokken mellem deres Ben. De hviskede sagte. Som paa Kommando rejste de sig og hilste en stram Skikkelse, der kom og satte sig i en Loge. Ham. Angelo hviskede stakaandet: -Se, den Gamle. Giovanni følte, som der ikke var Plads til Hjertet i Brystet paa ham, saadan hamrede det.

Bedini-Truppen skulde til Renz. De ventede i Garderoben før den første Prøve. Tavse gjorde de deres Øvelser; Papa Bedini mindede dem om en Tur. De andre nikkede og blev ved. Angelo spurgte: -Er den Gamle her? -De sagde, han kommer. De blev ved. De kridtede deres Saaler og ventede paa Regissørens tre Slag. Nede i Cirkus var der halvmørkt og skummelt.

Paa de ulykkelige Aftener, naar han gled i sine Spring, blev han grebet af et dumpt og hadefuldt Raseri mod sit Legeme. Under Skældsord løb han, vild, Hovedet mod Kulissevognene, eller Angelo og han fo'r sammen, ude af sig selv, og de brødes som Vilde, til de stønnende faldt af Træthed paa Gulvet.