United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ogsaa uden det troede Du, at Du vilde leve i Dit Arbeids Frugter og Dine Venners Erindring. Du har ikke taget fejl. Et uforglemmeligt Billede af Dig bære vi i vor Sjæl, og i taknemmelig Erindring sige vi, i det vi skilles fra Dit Støv: Ære være Dit Minde! En Uges Tid senere, den 4. Januar, indeholdt Social-Demokraten et ualmindeligt hadefuldt Angreb paa mig eller rettere paa Universitetet.
Undertiden, naar han saaledes havde Besøg, og han talte meget højt og længe, aabnede hun pludselig Døren og traadte ind under et eller andet ligegyldigt Paaskud, som kunde afbryde Samtalen og Faa den Fremmede bort. Men fra Faderens Øjne mødte hende da et Blik saa vredt og hadefuldt, at Datteren gøs derved. Var William hjemme, sad de to Søskende sammen.
Stasia skrev paa sin lille Tavle, og Baronessen svarede mundtlig. Naar de da ikke lige netop var Uvenner. Thi saa kunde der gaa Dage, hvor de kun skulede hadefuldt til hinanden uden at mæle et Ord. Den døvstumme havde engang paa en saadan Uvejrsdag kastet et glohedt Strygejærn efter sin Frues Hoved.
Saaledes stod de hadefuldt Ansigt til Ansigt: Du hører jo, at det er i Dag , jeg har Fødselsdag! sagde hun Hva' Satan kan det saa nytte, at Du præker op om Lørdag? Jeg har ingen ... gentog han stædig. Saa Du har ingen? vrængede hun Du ligger jo da og roder med alle de femhundrede, Du fik af Bror Nils for at ta' mig. Hvor er de ? Jens kastede et forskrækket Blik hen mod Foderloen.
Han blev staaende med Haanden paa Døren. Hun saá paa ham med sit Smil. Men i samme Nu havde Giovanni løftet hende op fra Jorden og sat hende ind ad Døren, som han slog i. Saadan noget havde Miss Alida dog endnu ikke været med til. Giovanni var fra Sind og Sans, det var en Vildskab det hele. For hans Lidenskab var fra den første Dag mættet med et hadefuldt Raseri mod ham selv og mod hende.
Paa de ulykkelige Aftener, naar han gled i sine Spring, blev han grebet af et dumpt og hadefuldt Raseri mod sit Legeme. Under Skældsord løb han, vild, Hovedet mod Kulissevognene, eller Angelo og han fo'r sammen, ude af sig selv, og de brødes som Vilde, til de stønnende faldt af Træthed paa Gulvet.
Men I maa være retfærdige og det her i Aften den Maade, I har stillet Jer paa den er ukærlig den er nederdrægtig ..." Der brød en forbitret, glammende Larm løs nede i Salen. For hans Øjne glimtede det hadefuldt frem af et Par Hundrede Ansigter. Det saa ud, som om de fleste Mennesker dernede var Vilddyr, der kunde styrte frem og sønderrive ham. Men de raabte bare.
Dagens Ord