United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar Hunden foer op i Gaarden, eller Vinden slog forbi Ruderne, gøs hun og lyttede nei det var ikke ham, og hun blev ved at strikke og bevægede Læberne mekanisk, naar hun talte Maskerne. Og Faderen kom ikke. Hun begyndte at dække Stykker over Møblerne og at rydde op til Natten, hun vilde ikke blive oppe; hendes Øienlaag faldt sammen af Træthed, og hendes Lemmer var tunge som Bly.
Men vaagnede han ved et Skump af Vognen, raabte han til Kusken om et ny Holdested, og om Aftenen sluttede han af i en Kro. Da ventede Ellen i Vognen. Men naar Faderen blev forlænge borte, kunde hun ikke blive siddende derinde. Hun slog Overlæderet tilbage, og sagte sneg hun sig ud af Kalechen. Hun gøs ved at høre Støien fra Skænkestuen, og i Skyggen af Vognen gled hun hen til Huset.
Fru Urne gøs sammen, som om en Kulde rystede hende: -Onkel Hvide, sagde hun og bevægede Hovedet en Gang frem og tilbage, som om der var noget, der gjorde ondt om hendes Hals: -Alle Altre bli'er saa tomme ... Hans Excellence stod endnu foran hende, og han løftede sin Haand. -Der er ingen Altre, min Pige, for der er ingen Guder. Vi er Han tav et Nu og hans Ansigt skiftede Udtryk: -Som de vi er.
Nej, lidt Trolddomskunst er der noget ved; det er det eneste, som virkelig er Morskab.“ Det gøs i mig. „Hvad mon han nu har for med os?“ tænkte jeg, og jeg blev bange, for jeg havde allerede dengang i Tankerne bestemt, at jeg skulde ned til de døbte. „Kom, saa skal jeg lære jer noget morsomt,“ sagde han og førte os ind i en Krog af Huset, hvor der var mørkt.
Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den dæmpede Stønnen dernedefra slog bølgende sammen om hans Skridt. -Her er alligevel trist idag, sagde Kjær og stod op. Ida gøs uvilkaarligt. -Ja, sagde hun: nu skal vi tænde. Kjær gik og Patienterne fra Kælderen kom tilbage, og en Tid efter suste Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vækkende Slag paa Frøken Petersens Dør.
Undertiden, naar han saaledes havde Besøg, og han talte meget højt og længe, aabnede hun pludselig Døren og traadte ind under et eller andet ligegyldigt Paaskud, som kunde afbryde Samtalen og Faa den Fremmede bort. Men fra Faderens Øjne mødte hende da et Blik saa vredt og hadefuldt, at Datteren gøs derved. Var William hjemme, sad de to Søskende sammen.
Moderen havde set hende en Gang, og da var den gamle Postmester død. Ellers vidste hun mange Spøgelseshistorier, og fortalte dem i Mørkningen, saa Børnene gøs. Helst fortalte hun den fra Aaholm, for den vidste hun var sand, fordi den var hændet en af hendes Tanter.
Dagens Ord