United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hoben, der havde samlet sig ved Døren, stod gabende og iagttog denne mærkelige Scene. "Staa op," sagde Nikola til den ulykkelige, "luk Munden og Øjnene op! Du vilde have myrdet mig, men jeg har skaanet dig. Prøv igen paa, hvad du prøvede i Aften, og du vil lige straks miste baade Syn og Mæle og aldrig faa det igen. Gaa saa!"
Vi tager derover, det er vor Bestemmelse, sagde Kongen med dybt Mæle. En halv Time efter sejlede de. Og Kongens Forsæt var uafvendeligt. Han tænkte sig langt frem i Jylland, var i Tanken til Hest ad Viborg til. For han havde nu besluttet sig til det tungeste, det vanskeligste af alt, til at slaa af! Ja, han vilde slaa af paa sin Ret for Endemaalets Skyld.
-Jeg gør, hvad jeg vil, sagde Konferensraaden og hans Mæle var næsten blevet tydeligt under en overmaalelig Anstrengelse. Det bankede paa den ene Paneldør først svagt, saa højere: -Kradser han her endnu? raabte Hans Excellence, der pludselig hørte det: -Kom ind. Og Døren gik op mens en Mandsperson forfjamsket kom ind. Han var lang og i sorte, slidte Klæder.
Han var ustyrlig, saa de bandt ham i Sengen. Siden mattedes han, og Krisen kom med en fortærende Feber. Han laa med hede Øjne uden at røre sig, uden Mæle. Dag efter Dag sad Batty ubevægelig paa Stolen ved Sengen og betragtede hans Ansigt ufravendt. Da Krisen var ovre, vaagnede Giovanni og saá Batty. Han vilde tale, men han havde ikke Kraft.
Fanden tog ved Kaptajnen, op paa Dækket, op paa Broen, og dèr stod han uden at mæle et Muk, til vi havde Slæberen fast og Switzer trak til. Saa gik han agter igen, han lignede et ildsprudende Bjerg ud af Øjnene, for han mærkede jo, at vi næsten lige med det samme blev rykket af Grunden.
-Vor Herre bevare hende, sagde Moderen, det er den niende. Alle talte, undtagen Sognefogedens Kone, der i sit sorte Shavl sad ret op og ned, og uden at mæle et Ord, tømte tre Kopper Chokolade. Degnens Kone sagde pludselig, højere end de andre: -Men underlig er'et, Madam Jespersen, at hvert Sogn li'som har #sin# Maaned. Her er det i Maj.
Følg ud med Jens, eller du kan jo tage Prammen og liste gamle Børre med dig han er nok taabelig men ikke saa ringe til at fiske. Og Mikkel sejlede paa Fiskeri med Børre, en sindssvag Tumling, der havde været paa Egnen i umindelige Aar. Børre var god nok, de laa dagelang ude paa Bredningen uden at mæle et Ord eller gik inde paa Fladvandet med Gliben.
Hans Excellence stødte Krykken mod Bankierens Bord: -Men Du øser dit Guld af dine egne fire Fjæle, det vil jeg sige Dig. Konferensraaden var kommen op at staa, støttet til sin Krykke og sin højre og sunde Arm: -Det vedkommer ikke Dig, sagde han, og alt hans Mæle var næsten vendt tilbage.
Susanna kunde næppe bære Stenene længere, hun rystede af Træthed, hendes Kinder blussede som Purpur af Anstrængelse. Et Stykke inde paa Østergade slog hun for første Gang de store blanke Øjne op og straks brast hun i Graad og stod stille. Da lettede Jerck uden at mæle en Stavelse Byrden ned paa Jorden og støttede sig ventende til sin Kæp.
Jeg har mangen Gang tænkt det Samme. Tidt, naar jeg gaaer alene, er det ligesom Træerne fik Mæle, og som Blomsterne fortalte mig Allehaande. Kom nærmere hid, nu er I atter for langt borte ... og siig mig engang ... hvad troer I, denne Rosenknop fortæller? Det er vel ikke Stort, thi den er ikke ret udfoldet endnu.
Dagens Ord