United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han er ... han er død, stammede Pigen og stak i Graad. Er han død? Ja ... han døde ... her for en Time ... siden. Hvor er Madam Henriksen? Hun bad mig ... se ... at faa Herrerne ... af Sted igen ... Nils blev sprutrød: Sig, at vi vil tale med hende! Jo ... Vi gaar ind paa Kontoret. Jo ... Pigen forsvandt skyndsomst.

Det begreb jeg langt om længe og søgte mig en ny Kone; og i Sandhed, jeg kom mig, som man kommer sig efter en en Sygdom. Nu begriber jeg ikke længere min Sorg, ikke engang naar jeg tænker paa mine Forældre og min afdøde Kone, de, som før sad mig i mit Aandedræt og min Graad. Du synes maaske, det er underligt, men jeg siger dig kun Sandhed. Saadan er vi: vi glemmer.

-Men hun skal jo blive, hun maa jo blive, sagde Berg, blev han ved at sige, forvirret, pint, uden at vide, hvad han selv sagde; for blot at faa dette Menneske til at holde op, der graed, faa stanset den Graad, den ulidelige Graad. -Hun maa jo blive hos ham, sagde han; det er klart. Han gik op og ned, op og ned. -Og der er jo ingen Grund til at rejse, sagde han tilsidst.

Nu ved jeg, hvad det var. Det var Livet ... det evige Liv. En Dør lukkes sagte op. Trin over Gangens Fliser. Du staar i min Stue. Lis! Jeg er din. Du ser saa stor ud, og du smiler. Et Smil mellem Graad og Lykke. Hvorfor hvorfor ser du saadan paa mig. Jeg kender dig ikke i Aften. Du ser ud, som ejede du Alverdens Lykke i dit Bryst. I den mørkeste Krog sidder vi Side om Side.

Hidsig blev hun ved at tale, pegende paa Gardinerne, der var graa, paa Gulvtaeppet, der sledes bort, paa Bordene, som var stovede skaeldende foran den blege Berg, som forte de knyttede Haender op og ned foran sit Bryst uden at kunne tale til hun pludselig brast i Graad: -Aa, nej, aa, nej, men ingen staar det ud, ingen staar det ud, jamrede hun, mens hun graed.

Sidste Gang, da jeg var inde hos ham, kyssede han mig og sagde: »Bliv altid ved at være en brav PigeJeg var ved at briste i Graad og overlade mig helt til Øieblikkets Følelse, men den gamle Stemme inden i mig hviskede: »Hvad har du gjort for, at jeg kunde blive det? og hvor veed du, om jeg er det endnuDet Hele endte med et tørt Løfte og en kold Omfavnelse.

-Sikkert, sagde Ministeren, og lidt efter sagde han, idet han saá udad Vinduet: -Denne gamle Mand er oprigtig som en Fortvivlet. Fru Harriette drejede hastigt Hovedet om mod Ministeren: -Ja, sagde hun og nikkede. Og de talte ikke mer, før Ministeren stod ud. Da Vognen atter kørte videre, førte Marschalinden pludselig hastigt Muffen op mod sit Ansigt: hun brast i Graad.

Fru de las Foresas gav sig til at le Børnene de las Foresas havde aldrig hørt deres Moder le men midt under Latteren slog det over i Graad. Fru de las Foresas var altfor glad. Børnene gav sig til at hyle, hver sin Melodi, og sprang op ad hinanden som vilde Dyr i et Bur. Hr. Emmanuelo de las Foresas kom hjem og hørte Nyheden. -Jeg har jo sagt det, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr.

Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi. -Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot vi vil spille sammen. Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt.

Han aabnede Døren, og Baron Brahe, der sad paa en Stol, vendte sit Ansigt, der var ophovnet af Graad han, der ikke var vant til at græde om mod Excellencen: -Tak, sagde han og rejste sig. Baronessen kom løbende og slog sine Arme om Excellencens Hals: -Aa, Onkel Hvide, aa. Onkel Hvide, hulkede hun. Hans Excellence løsnede hendes Arm fra sin Hals: -I henter mig sent, sagde han.