United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar Familjen Jespersen havde set Degnefamiljen dreje om ved Sognefogedens Gaard, satte Madam Jespersen sig i Bevægelse med de to Døttre. Madam Jespersen bar over sin Højtids-Paryk en diademlignende Hat, hvori der tronede to uægte Strudsfjer. Frøken Stine var iført en sort Damaskes Kjole, der gav én det Indtryk, at i denne Indbinding var hun konfirmeret.
Hun gik frem langs Gangen, og hun bøjede Liljerne bort, som taalte hun ikke deres Duft: -Nu har Sognefogedens højnet Graven, sagde Tine. -Ja, sagde Moderen. Hun bøjede sig ned, og varsomt lagde hun Buketten, som hun bar, paa den friske Høj: -Det er fra dem, hvem han bragte Lykken, og som maatte græde. -Er det en Tak? spurgte Tine. Moderen svarede ikke.
-Vor Herre bevare hende, sagde Moderen, det er den niende. Alle talte, undtagen Sognefogedens Kone, der i sit sorte Shavl sad ret op og ned, og uden at mæle et Ord, tømte tre Kopper Chokolade. Degnens Kone sagde pludselig, højere end de andre: -Men underlig er'et, Madam Jespersen, at hvert Sogn li'som har #sin# Maaned. Her er det i Maj.
Frøken Helene var i lyst og væver som en ung Ged. Hendes Present, der var indsvøbt i rosa Silkepapir, bestod af et Kanavas-Broderi, hvis Indfatning ventede paa Sadelmageren. Frøken Helenes Presenter blev regelmæssigt, det paafølgende Efteraar, skænkede Sønderborgs Bazarer til Bortlodning. Sognefogedens Kone var første Gang ude efter Sønnens Død. Hun var højtidelig som en Salmebog.
Men Jomfru Stine sad og støttede Hagen paa sine Hænder, og mens Moderen lo, og Børnene foer rundt den ældste Dreng drak Slatterne af Glassene deklamerede hun stille ud i Luften et Digt fra en gammel tysk Almanak. -Sig mer, sig mer, sagde Moderen. Og Jomfru Stine blev ved at deklamere, med sin Mandfolkerøst det lød, som hun messede. Sognefogedens Kone havde rejst sig.
Dagens Ord