United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Men før vi gør det," svarede han, "tror jeg, De gør bedst i at finde Kulierne, og sørge for, at de rigtig forstaar, at vi skal bryde op Klokken tre. Befal dem for Resten at holde deres Mund." Jeg gjorde, som han forlangte, og en halv Time senere laa jeg indsvøbt i mine Tæpper og sov fast. Mellem Bjergene. Klokken ti Minutter i tre var jeg ude af Sengen, fuldt paaklædt og færdig til Afrejsen.
De var alle iført en lang, sort Kappe, der naaede ned til Fødderne. Hænderne var skjult af umaadelig store Ærmer og Hovedet indsvøbt i et tykt Slør, der var kastet tilbage og bedækkede baade det og Skuldrene, saaledes at der kun var to runde Huller til Øjnene. De kom frem én efter én og stillede sig op i regelmæssige Rækker paa begge Sider af os, alle med Ansigtet hen imod Vinduet.
Da jeg kom ned for Enden af Trappen, stod jeg i en ejendommelig Slags Hvælving, der blev støttet af Piller, og paa alle Sider var omgivet af Rækker af Nicher eller Hylder, der efter de romerske Katakombers Skik var udhuggede i den faste Klippe. Dette triste Sted var belyst af tre Fakler, og ved Hjælp af dem kunde jeg i hver Niche skelne en Menneskeskikkelse, der var indsvøbt i Bind.
Saa saa' hun Faderen, der fra Hækken kom hen imod hende: -Tak, min Ven, sagde hun og tog hans Haand. Og de stod et Nu foran de mange Gaver begge tavse. Saa gled Faderen bort, hen imod Lunden. Klokken fem om Eftermiddagen ankom Stedets Befolkning. Tine havde været hjemme at hente Degne-madammen, der bar en Sandkage, indsvøbt i et hvidt Hovedklæde.
»Ja.« Han tog det gamle Indpakningspapir op af Lommen. »Et af Smykkerne laa jo indsvøbt i Papir med Konditorens Firmamærke, der bor her i Huset. Har de allerede glemt det, lille Frue?« Ja, det havde hun. Men nu huskede hun godt, de to Veninder havde købt Kager dernede.... » Og sparsommeligt anvendt Papiret!« »Men alt det andet Papir omkring de andre Pakker?« lød det ærgeligt fra Fru Majendie.
Georg bukkede foran Hendes Naade med et Kort paa en Bakke: -Det er Harriette, sagde hun. -Naa. -Lad Marschalinden komme ind. Georg aabnede Døren og Fru Harriette kom ind, indsvøbt i Fløjl og Pelsværk: -Go'morgen, Tante; hun kyssede Hendes Naade paa Panden: -Ja, her har I mig. Med skinnende Ansigt gik hun hen imod Excellencen: -Goddag, Onkel Hvide.
Straks efter kom de andre løbende til og holdt ham fast. Landaueren rullede hjemad mod Havslunde. De fire Herrer sad igen indsvøbt i deres Pelse. Da Nils Uldahl næsten med Magt var bleven bragt til Sæde i Vognen, havde han først skældt og bandet og larmet op.
Generalinden, som sad og saá paa Søsterens Arbejde, der var et Sengeomhæng med filerede Mellemstykker, hvis færdige Dele var indsvøbt i meget, renligt Silkepapir, sagde og tænkte paa Julies ulovlige Oprindelse: -Ja, jeg finder det uhyre hæderligt af ham.
Stønnen og Jamren blev tydeligere end nogensinde. »Kom saa med Lyset!« Han greb det hastigt. En Skikkelse stod midt i Værelset, svajende frem og tilbage med forfærdelig Stønnen. Den var indsvøbt i gult Stof fra Hoved til Fod. Detektiven gik hen imod den. »Hvad skal det betyde. Er De rigtig klog?« »Aa Tak, Tak, det var godt, De kom, Herre!« klagede Skikkelsen. »Ja vel!
Jeg saae tilbage i Vognen paa mine to Brødre: der sad Corpus Juris lænet tilbage, tæt indsvøbt i sin store Kavai, Hatten sad lidt paa Snur, der var noget vist Kjækt og Hoverende ved ham, som om han vilde udfordre den hele Verden til Kamp. Bagved ham sad Gamle paa Kufferten med Haanden under Kinden og tænkte.
Dagens Ord