United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Faderens Ansigt var forandret ligesom Hans Excellences og han svarede ikke straks: -Hun er ellers saa glad ved at være her hos Jer, sagde han og talte saa besynderlig lavt eller tonløst som altid, naar han talte om sin Hustru. Excellencen svarede ikke og de tav begge igen. -Harriette er kommen iaftes, sagde Faderen og stod stadig ved Vinduet.
De har jo kendt hinanden fra Børn. -Men saa forelskede Fritz sig jo i Stella og saa rejste Harriette ned til Tanten i Wien og giftede sig med Marschalen. Grevinde Schulin tav et Øjeblik: -Og nu kommer hun tilbage og ser, hvordan det er gaaet. -Hvordan er det da gaaet? sagde Baronessen, der, uforstaaende, havde bøjet Overkroppen helt frem.
Han fik Himlen til at spænde over Jorden og det er vanskeligt. Jægermesteren, der saá hen over sine tømte Glas, sagde halvhøjt: -Papa bliver tilsidst den eneste kloge i Landet. Gehejmeraadinden, der genoptog Rejsekonversationen, talte om Karpaterne og sagde til Fru Harriette: -Du har vel ogsaa været der?
Moderen lo og Fru Harriette lo med: -Men, Du, sagde hun: det var jo ogsaa, fordi han havde Kælderen under sig. Du, Himlens Gud, hvad der gik med af Papas gode Portvin. Marschalinden og Moderen blev ved at tale om de gamle Dage, mens det var, som Ungdomsminderne straalede paa deres Ansigter: -Jens var stolt, naar han paa den Brune humpede bagefter Stamherren.
Husker Du, Fritz, han drak sig fuld om Aftenen af bar Forliebelse. Fru Harriette lo endnu og skiftede saa med ét Tone: -Men som jeg ser Dig endnu, Stella, i det Øjeblik, Du blev kronet, midt paa den grønne Plæne. -Under Blodbøgen, sagde Moderen. Hun løftede sit smilende Ansigt mod Faderen og havde pludselig sænket Hovedet igen. Faderen sad rank.
Hendes Naade og Grevinde Schulin talte midt i Stuen om Lejligheder, som det virkelig var svært at faa: -Men Hvide vil jo ikke flytte, sagde Hendes Naade. Samtalen stansede nu og da, og fra den anden Stue hørte man Kortenes Fald. Moderen løftede Hovedet en Smule og sagde: -Saa underlig denne Dag maa have været for Dig, Harriette. -Hvordan? sagde Marschalinden og vendte Ansigtet imod hende.
Faderen vilde ikke drikke Kaffe og Moderen og Marschalinden rykkede hen til Vinduet. De sad en Stund tavse begge to, da Faderen var gaaet. Saa sagde Marschalinden, der ligesom fo'r op af Tanker og saá fra Væg til Væg: -Men at det kan blive ved ... -Hvilket? spurgte Moderen. -Det Hele, slap det ud af Fru Harriette.
-Tænk Dig, Harriette, hvilken Taalmodighed, sagde Moderen og slog Haanden ud mod Selskabsdamens Klude. Selskabsdamen havde rejst sig fra sit Arbejde: -Der bli'er dog altid et Slags Tæppe ud af det, sagde hun. -Ja, tilsidst, sagde Moderen. De gik ind i Dagligstuen til Hendes Naade, hvis Ansigtsudtryk skiftede hastigt, da de kom og de gik videre, ind til Hans Excellence: -Ja, Farvel, Onkel Hvide.
Moderen, der stadig stod hos Marschalinden og den østrigske Minister, havde sét Excellencens Haandbevægelse og sagde med en pludselig Tankeforbindelse: -Gamle Urne er her, Harriette; i det samme faldt hendes Øjne paa Faderens Ansigt, der i den næste Stue smilende, saa man saá Smilehullerne i hans Kinder, var bøjet over den unge og friske Frøken Schulin.
Grevinde Schulin havde slaaet sig ned i en Vinduesfordybning ovre hos Baronesse Rosenkrands. -Det maa alligevel, sagde hun, være underligt for Harriette at være kommen hjem og nu se alt det. -Hvordan alt det? -Jo, sagde Grevinden, og efter en Stund fortsatte hun, som En, der tænker paa noget, der ligger meget langt tilbage: -Harriette havde vel nok altid elsket Fritz.
Dagens Ord