United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun holdt tidt op og saa ud for sig med Hovedet støttet i sin Haand. Man hørte i Salen kun Kortenes sagte Fald mod Bordet, naar de spillede, og Hofmarschallens Gammelmandshoste, som han søgte at faa til at tage sig ud som en diskret og undertrykt Latter, der lød saa umotiveret hen i Stilheden. Hendes Højhed lod Haanden synke og saa sig rundt i Salen.
Kun nu og da sagde Moderen eller Gehejmeraadinden en Sætning, ud i Stuen, og tav igen, saa der atter blev stille og intet hørtes uden Kortenes Fald. Gehejmeraadinden sagde: -Hvorfor skulde ogsaa de blive lykkelige? Grevinde Schulin havde taget et Sjal om sig og sad, som om hun frøs. -Livet er saa misundeligt, sagde Gehejmeraadinden atter med sin dybe Røst.
-Ja, det gor vel saa, svarte sindig Sidemanden, der rejste sig og slog ind i Kredsen af tre-fire andre Officerer, som midt i Stuen gik rundt og rundt paa Gulvet med en egen Slingren som paa et vuggende Skibsdaek. Ellers horte man kun Kortenes Fald i den evige Whist, der ovre ved Vinduerne var begyndt efter Middag, og Tines Stemme, der kom med Kaffen: -Tak, Hr. Lieutenant, sagde hun, Tak.
Hendes Naade og Grevinde Schulin talte midt i Stuen om Lejligheder, som det virkelig var svært at faa: -Men Hvide vil jo ikke flytte, sagde Hendes Naade. Samtalen stansede nu og da, og fra den anden Stue hørte man Kortenes Fald. Moderen løftede Hovedet en Smule og sagde: -Saa underlig denne Dag maa have været for Dig, Harriette. -Hvordan? sagde Marschalinden og vendte Ansigtet imod hende.
-At se os allesammen igen ... efter saa lang en Tid. -Ja, sagde Marschalinden: næsten tyve Aar.... -Og, tilfejede hun: jeg rejser snart igen. -Rejser? sagde Moderen. -Ja, sagde Fru Harriette, hvis Stemme sitrede underligt: nu har jeg jo set Jer. Moderen svarede ikke, og de hørte igen Kortenes Fald.
Dagens Ord