United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Selv Munden stansede tilsidst paa Madam Bolling hun var helt forknyt og sad rokkende hen ligeoverfor Bolling paa den anden Side af Sengen. Saa taenkte hun pludselig paa Skovrideren: til ham kunde hun gaa. Han havde da "Magten over Tine" ja, til ham kunde hun gaa. Og hun lod alting staa og gik hun vilde strax derned. Hun tog kun et Sjal over Kappen og gik.
-Jo netop ... jeg blev saa glad. Jeg havde haft næsten Magen og halvt forbrændt det. -Ja, det véd jeg jo ... De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom. Katinka vilde sige: Hvor saa' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med ét blev rød, og hun for første Gang mærkede, at de sagde ingenting og søgte om noget til at faa brudt Tavsheden med.
Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen ud, og de drak alle et Par Snapse af den ægte Rom i Theen. Lille-Bentzen blev saa salig, at han løb over paa sit Kammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet paa mange Stumper Papir, bag paa gamle Tariffer og Regnskaber. Han læste højt, saa Bai slog sig paa Maven af Latter. Katinka sad og smilte med Huus' fine Sjal om sig.
De var kommet helt ned paa Trappeafsatsen, før de skiltes: -Idag har man talt sig lidt ud med hinanden, sagde Sundt. Farvel. -Farvel, sagde Berg. Han blev staaende paa Afsatsen, efter at Sundt var gaaet, og uden at tænke over det, saa' han ud af Gangvinduet, der vendte til Gaarden. Der kom en sortsmudsket Lirekassemand ind ad Porten med en Kone i et stort, luvslidt, graat Sjal.
Katinka begyndte at tale nogle almindelige Ord, tøvende, og som om hun tænkte paa noget andet. Men saa tog det hende: at tale om ham, at nævne hans Navn, at kunne nævne hans Navn. Og hun fortalte om Julen og om det blaa Sjal og Nytaarsaften, da han kom i Slæden, og Vinternætterne, naar de fulgte ham paa Vej under de mange Stjerner....
-Ham med sit bøjelige Sind. Fru von Eichbaum hørte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det var længe siden, hun havde glædet sig saadan til sin Kop The. Om Søndagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften.
Kun nu og da sagde Moderen eller Gehejmeraadinden en Sætning, ud i Stuen, og tav igen, saa der atter blev stille og intet hørtes uden Kortenes Fald. Gehejmeraadinden sagde: -Hvorfor skulde ogsaa de blive lykkelige? Grevinde Schulin havde taget et Sjal om sig og sad, som om hun frøs. -Livet er saa misundeligt, sagde Gehejmeraadinden atter med sin dybe Røst.
Hun havde rejst sig op og lagt et Sjal om sine Skuldre. Stille traadte hun ud paa den snedækte Havetrappe. Tine fulgte hende. Foran dem laa Haven, hvid og tavs. Moderen stod længe med opadvendt Ansigt, stirrende op mod Stjernerne. -Frue, sagde Tine, hvor er Betlehemsstjernen? Moderen svarede ikke. Maaske havde hun ikke hørt det. -Ser De Venus, Tine? sagde hun saa. Og atter stod de tavse.
Hendes stakkels tunge Fødder kunde ikke komme op ad de tre smaa Trin. -Tak Doktor. Men mit Sjal.... Doktoren tager det blaa Sjal paa Bænken: Deres Yndlingsstykke, siger han. Katinka vender sig i Døren og ser ud over Markerne: I disse Dage er her smukt, siger hun. Om Eftermiddagen fik hun alle Sagerne til Salaterne ind paa Stuebordet. Hun skar Rødbeder og Kartofler i Smaastykker paa et lille Brædt.
Han var saa glad, som havde han faaet sin Datter hjem fra en lang Rejse. Det begyndte at morkne, og Tine tog et Sjal om sig og satte sig ud paa Baenken paa Trappen. Kanonernes sidste Larm var dod hen og Alt var blevet tyst stille som en Husvalelse. Kun fra Smedjen lod den vante og hjemlige Hamren. Saa horte ogsaa den op; Drengen fik lukket og staengt, og Smeden kom hen over Pladsen med sin Hund.
Dagens Ord