United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var ogsaa noget varmt. Greven vilde gaa, men henne udenfor Lampelyset, stansede han igen. -Jeg har faaet Brev fra Carl, sagde han. Ellen troede, han var gaaet. Hun vendte ikke Hovedet. Idag? Har han det godt? -Rigtig godt. Ellen spurgte ikke mer, men hun saa flygtig hen paa sin Mand, der var begyndt at gaa frem og tilbage paa Gulvet henne i Mørket. Han kom hen og satte sig igen.
Det slog et Slag paa Døren med en Stok: -Godmorgen, sagde Karl: Du har s'gu ogsaa altid noget at pakke ud.... -Godmorgen. Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke hængt hen. -Her er da varmt, sagde Ida og strøg sin Kind mod hans, mens hun saá op paa ham, ufravendt. Hun vilde saa gerne blive staaende saadan, et Øjeblik, og se ham lige ind i hans Øjne.
-Det bli'r klart, sagde hun. -Se efter Vejret, sagde hun. -Se ud af Køkkendøren, sagde Katinka fra Sengen. Der kommer altid Skyerne. Der var ogsaa klart fra Køkkendøren. -Jeg kan godt selv, jeg kan godt selv, sagde Katinka. Hun støttede sig langs Væggene i Gangen, hen til Perrondøren. -Hvor det er varmt, sagde hun. -Nu kommer Trappen ... Saa det gik.... Det var tungt at gaa paa Gruset.
I Virkeligheden er Antallet af haardføre Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget større i sydligere Lande, men de Arter, der særlig har været Genstand for Forædling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima.
-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. -Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. -Naa, ja, ja.... Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet længe. Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. -Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa varmt, at man maa kaste Klæderne.
Hun næsten stønnede, og hendes Bryst faldt ind imod hans. "Jeg tror, jeg besvimer, William," sagde hun. Ordene gled ud i et Smil. "Det er Melodien," gentog han. Saa standsede hun med et Ryk. "Lad os gaa ud paa Gangen," sagde hun, "her er for varmt." Der var køligt paa Gangen. "Det gør godt," sagde hun og holdt Hovedet tilbage. "Der var for varmt inde."
»Men De maa dog skamme Dem«, udbrød Andrea Margrethe, »to voxne Brødre, der kommer op at skjændes og det ovenikjøbet om en Psalmebog. Det er dog virkelig altfor galt. Vil De endelig begge To laane min, saa kan De see sammen i den, det er den simpleste Maade at afgjøre Striden paa.« Kirken var kold og fugtig, men det gjør ikke Noget, naar man bringer et varmt Hjerte med.
Og helt nede endelig det blaa Hav, men blaat, saa det ikke er til at begribe, gjennemskinnet af Sol, dybblaat, varmt, klart som blaa Pigeøjne, hvori Ungdom og Kjærlighed lyser. Det var guddommeligt. Og rundt om paa Halvøen var der Hundreder af saadanne Kroge.
De saa ind i den med den Feber, hvormed den Rejsende første Gang drager ind i et fremmed Land. Et Vidunderland, som han selv aldrig skulde gæste et Land, hvor Solen altid skinnede og hvor Fuglene altid sang, og hvor Roserne var som varmt, rindende Hjerteblod. Nu var de lige ud for Bænken, hvor han sad nu vilde de faa Øje paa ham ... Men de gik forbi.
-Ingenting, Fru Schulin slog sin Vifte op: her er saa varmt. Næsten paa en Gang begyndte hun og Marschalinden og Moderen at tale igen, mens alle faldt ind, og de talte om Godserne og Hoffet og Hendes Majestæt Enkedronningen, som desværre var syg. -Hun har Mavepine, sagde Hans Excellence.
Dagens Ord