Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Hos ham gaar de af som varmt Brød; Properhed er et Begreb, man ikke kjender her, og Smagen er allenfals mere krydret end den, der endnu sidder i Kjødet paa de tørre Ben, man har samlet op, Guderne veed hvor, men som altid kappes med Klude og gammelt Jernkram om at oversvømme Borde og Gulv i disse Elendighedens Hytter.
-Mener du den unge Mand. Det var meget net. -Kære Mari ... Hr. von Pøllnitz kom ikke videre.... -Naar man betænker, at det unge Menneske er ganske uden Øvelse; Fru von Pøllnitz sagde det venligt. Hr. von Pøllnitz sagde ikke noget. Han havde det varmt. -Pøllnitz, sagde Fru von Pøllnitz du skulde slutte dig lidt mere til Hr. Kaim. -Slutte mig min Pige, Hr. von Pøllnitz stod stille....
-Satan, Satan.... I yderste Grad havde Bearbejderen trængt til »sin mildnende«, mens Prinsessen og Gaasepigen svirrede i Nat-Musseliner ud og ind mellem Dørene.... Hist kysses de og gør Kur. Vaage man vi, Som har Jour. Ene er vi. Der var ganske stille i Salen udover Halvmørket af Hoveder, der langsomt rokkede, som nynnede alle uhørligt med. Varmt var der blevet.
Hun blev forvirret og ganske bleg. Og i det samme greb hun Kaaben, slog den om sig og steg ned i Vandet. De gik rundt om Kurhusets Galleri, hvor Dørene stod aabne til det mauriske Tag. Nede i Salen havde det været meget varmt, knap til at aande. Her følte man Luften fra Havet, stærk og kølig, og med Carl under Armen traadte Ellen ud paa Taget.
De andre vendte sig godmodigt, men de kunde heller ikke lade være at le. Da han havde drukket, satte han sig roligt ned. Lyset faldt paa hans Øjne, han plirede hen til Bordet, halvt fornærmet, halvt varmt spottende som en Mand, der har Filosofi.
Det sorte Panterskind saa ud, som det glødede ... Hvor det maatte være varmt. Saa greb han sig i at have svaret galt paa et Spørgsmaal af Grevinden, og han næsten fo'r op i Sædet. Pludseligt lagde han Haanden for Øjnene: "De maa ikke være vred," sagde han. "Vred?" "Ja, fordi jeg er kommet," han stod lidt, kæmpende med sig selv. "De maa ikke være vred," gentog han, "det var det var, fordi "
William saá hendes Nakke bag den sorte Knipling, der stod op om Halsen, Haaret var skrabet helt op. Siden tilbragte han mange Timer i Kirken, Dens Minder var blevet hans vigtigste Selskab. Han sluttede sig ikke synderlig varmt til nogen af sine Kammerater.
Det forekom mig lummert og varmt, og jeg blev mere og mere nedtrykt. Jeg havde aldrig før været ude alene; det syntes mig i sig selv underligt, og det burde have moret mig. Christophers Billede blev ved at svæve foran mig, hans Ansigt syntes at have et satyragtigt Udtryk.
Thjodolf laa med halvtillukkede Øine, thi Solen brændte varmt ned paa ham.
Og saa var han saa alene for en gammel Vens Selskab kunde jo ikke være noget virkeligt for ham. Han var netop af den Slags, som skulde have Mennesker om sig Mennesker, han kunde være god imod. Han havde saa varmt et Hjerte, saa rig en Kærlighedstrang! Hele Tiden havde han rettet sine Ord til Fru Herding. Anna sad endnu henne ved Vinduet tavs. Men han følte, at de ogsaa naaede til hende.
Dagens Ord
Andre Ser