Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 11. juni 2025


Det var Søndag Eftermiddag. Solen skinnede, og det var dejlig varmt. Men der var ikke Tale om, at Vinduerne i Maren Forlis' Hus var lukket op. Naa, det kunde de maaske ikke; de var rimeligvis spigret til, hvad Bønderfolks Vinduer jo i Almindelighed er.

Det gør mig ondt, hvis jeg ubevidst har givet Dem et forkert Indtryk, men hvis vi skal tale om at bedrage, saa har De bedraget mig med Hensyn til Frøken Grey, saa lad os ikke tale mere om den Sag. Vi er kvit. Og skal vi saa ikke være Venner, som vi altid har været" og jeg rakte min Haand frem og smilede ham frimodigt ind i Ansigtet. Han tog sig sammen og greb min Haand og trykkede den varmt.

Vandet i Beholdere og Skaale bør forsynes hver Dag; dersom det er sket, at Blomsterne hænge visne af en eller anden Grund for de naturligt har tabt Friskheden, bør man sætte dem i kogende Vand til dette er bleven koldt, de vil da i de fleste Tilfælde rette sig. Mange Blomster, f. Eks. Asters, maa ikke straks sættes i et varmt Værelse, de falder nemlig saa ofte med det samme.

Bruce," udbrød han, idet han rejste sig og trykkede mig varmt i Haanden, "det var jo en ganske uventet Fornøjelse; hvor længe har De været i Shanghai?" "Længere end jeg bryder mig om at tænke paa," svarede jeg, idet jeg satte mig. "Og i al den Tid har De ikke været en eneste Gang her; det er ikke pænt af en gammel Ven."

-Ham med sit bøjelige Sind. Fru von Eichbaum hørte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det var længe siden, hun havde glædet sig saadan til sin Kop The. Om Søndagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften.

Idet jeg passerede forbi, lød der en skarp Lyd ud fra Grenene, og da jeg saa mig om, fik jeg Øje paa en Mand, der stirrede paa mig et varmt, rødt Ansigt som en Mands, der er ude af sig selv af Spænding og Ophidselse. Jeg saa straks, at det var den samme Herre, som jeg havde stillet Spørgsmaalet en Time tidligere i Landsbyen. "Kom nærmere," hviskede han, "men roligt og forsigtigt!

Skovrideren skulde vel se det, sagde hun, og hun aabnede Doren; men paa en Gang blev hun staaende i Studerevaerelset, og han gik ene ind i Gaestekammeret. -Hvor der var kont og varmt, sagde Berg, da han kom tilbage. Tine vilde til at gaa nu. Hun syntes, det var saa uvant beklemmende, som om de to var ene i det hele Hus det forladte Hus.

-Naa, her ligger han jo ret saa stadselig, sagde Bolling og sogte at le lidt: alle tre var de lige ved at bukke under for deres Sorgmodighed. -Ja, naar der nu bliver godt varmt, sagde Madammen, naar her nu bliver Varme. De vendte tilbage til Dagligstuen og satte sig igen, Tine nede paa Forhojningen paa Sybordets gamle Plads.

"Jo Tak, jeg tror, jeg vil prøve paa at faa den, før jeg svarer Nikola. Kan jeg faa det Brev straks?" "Ja, med Fornøjelse, nu skal jeg skrive det." Han dyppede Pennen og gav sig straks til at skrive. Saa takkede jeg ham varmt for hans Venlighed og gik min Vej med Brevet. Websters Handelshus laa ved den fjerneste Ende af Strandpromenaden og var ogsaa en smuk Bygning.

Vi Nordboere derimod er kuldskjære, Vi finder os kun med Vanskelighed i Pariservinteren; vi fryser i Stuerne, hvor det flammende Favnestykke ser saa nydeligt ud, men kun indbilder os, at det varmer, og vi lider under disse evindelig springende Temperaturforandringer, under disse abrupte Overgange med kun en Nats Mellemrum fra isnende Vinter til varmt Foraar.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser